21. september 2020
Merete Amdisen og Ole Bjørstorp er som de to kandidater til spidskandidatposten et godt billede på den splittelse, der nu er i Ishøjs Socialdemokrati. Arkivfoto
Merete Amdisen og Ole Bjørstorp er som de to kandidater til spidskandidatposten et godt billede på den splittelse, der nu er i Ishøjs Socialdemokrati. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokraterne må vente med at få renset luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokraterne må vente med at få renset luften
Sydkysten - 19. marts 2020 kl. 18:28
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et par turbolente måneder i Socialdemokratiets Ishøj-gruppe, skulle de 21. marts have holdt generalforsamling. Men det bliver nu udskudt på grund af corona-pandemien.

arrow Læs også: Ordstyreren skred og grøfterne blev gravet dybere

- Jeg ville meget gerne have haft den generalforsamling, så vi kunne få tingene på bordet, diskutere det og afklaret situationen i gruppen, siger Henning Bjerre, bestyrelsesformand for socialdemokraterne i Ishøj.

De ting, der skal på bordet, er den splittelse, der lige nu ligger i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Problemerne hos Socialdemokraterne begyndte efter sigende, da borgmester Ole Bjørstorp proklamerede, at han også til næste valg ville være partiets spidskandidat. Meldingen havde han dog ikke klappet af med resten af partiet.

Kort tid efter valgte en seksmandsgruppe bestående af borgmester Ole Bjørstorp, Sengül Deniz, Erkan Yapici, Annelise Madsen, Johnna Stark og Bayram Yüksel, at Johnna Stark skulle være gruppe formand i stedet for Merete Amdisen.

Borgmesteren fortalte i den sammenhæng, at han fulgte flertallet, selv om han var tungen på vægtskålen.

De resterende fem socialdemokrater; Merete Amdisen, Henrik Olsen, Kasper Bjering Søby Jensen, Jeanette Merklin og Ebbe Rosenberg, har efterfølgende udtrykt forundring over forløbet.

På de sociale medier blev beslutningen om at afsætte Amdisen diskuteret heftigt - mange var uforstående overfor at Merete Amdisen skulle afsættes.

Merete Amdisen valgte herefter at tage kampen op med Bjørstorp om spidskandidat-titlen til kommunalvalget i november 2021.

Flere socialdemokrater peger på, at stemningen i byrådsgruppen har været rigtigt dårlig efterfølgende - hvilket man også kan se i partiets medlemsblad for februar, hvor situationen diskuteres.

Men selv om socialdemokraterne har valgt at samarbejde, så mangler luften fortsat at blive renset, og det var hvad der skulle begynde på lørdag, hvilket bestyrelsesformanden også så frem til:

- Når man brydes på den måde, må man finde en løsning på, hvordan man kommer til bordet. Der har været nogle mæglingsmøder, og der har været nedsat nogle møder med to fra hver af de to grupper, og der venter vi så svar på, hvordan man kan samarbejde. Det er folk fra landspartikontoret, altså den centrale partiledelse, der kommer og mægler, siger Henning Bjerre.

Partiets medlemmer har dog formået at begrave stridsøksen en for stund, så de fortsat kan samarbejde i byrådet. Sådan lyder det fra både socialdemokraterne og fra medlemmer fra andre partier i byrådssalen. Men partiet kommer ikke udenom, at de skal vælge en række nye bestyrelsesmedlemmer, ligesom de i maj, hvis tidsplanen havde holdt, skulle vælge spidskandidat.

Til generalforsamlingen skal partiet vælge fem ud af ni nye bestyrelsesmedlemmer, og Ole Bjørstorp forventer, at der bliver kampvalg om samtlige pladser.

Men ingen ved, hvordan resultaterne kommer til at arte sig, da ingen kan sige noget om, hvem og hvor mange, der vil stemme.

Indtil videre må partiet udsætte generalforsamlingen og de øvrige valg til coronakrisen er overstået, og det ærgrer Henning Bjerre:

- Det vil være rart, hvis vi kan få afklaret tingene, det vil være bedst for partiet.

arrow S-bestyrelse får kritik: Arrangerer partimøde for op mod 200 personer
03. september 2020 kl. 16:13 Opdateret: kl. 09:54
arrow Borgmesterens udmelding splittede partiet
12. december 2019 kl. 13:07 Opdateret: kl. 12:31
arrow Kampvalg om post som borgmesterkandidat
10. december 2019 kl. 18:21 Opdateret: kl. 15:01
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?