En 86-årig kvinde fik hævet 14.500 kroner fra sin konto, efter hun rendte ind i en tricktyv.
En 86-årig kvinde fik i sidste uge stjålet 14.500 kroner, som blev hævet fra hendes konto, efter hun var i kontakt med en tricktyv.
Mødet med tyven skete torsdag formiddag, hvor kvinden var i Nordea i Solrød Center for at hæve penge, da en mand prikkede hende på skulderen,
Herefter pegede manden på en 200-kroneseddel, som lå på jorden. Den 86-årige skyndte sig at sætte sin fod på pengesedlen, hvorefter hun vendte si, tog sine hævede kontanter og sit hævekort fra automaten.
Flere timer senere opdagede kvinden, at der var hævet i alt 14.500 kroner fra hendes konto, og da hun kontrollerede sit dankort, så hun, at det ikke var hendes eget kort, hun havde i pungen, men en anden mands kort.
Hun blev klar over, at hun var blevet franarret sit kort i automaten, og da politiet undersøgte sagen, viste det sig, at kvinden var i besiddelse af en 85-årig mands kort, som tidligere torsdag var blevet udsat for samme forbrydelse i Herfølge.
Manden som henvendte sig til kvinden beskrives som cirka 60 år gammel, dansk af udseende og almindelig af bygning. Han var iført mørkt tøj.
Den 86-årige bemærkede desuden en kvinde, som stod skråt bag manden.
Sagerne efterforskes nu, for at finde frem til den eller de personer, som har deltaget i tricktyverierne i Solrød og Herfølge. Vidner som har bemærket episoderne torsdag ved Nordea Bank i Herfølge omkring kl. 09.43 og Nordea Bank i Solrød Center omkring kl. 10.38 bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her