11. maj 2021
Naboerne Tonny Petersen og Tommy Nielsen er trætte af, at kommunen vil have dem til at fjerne de små skure, de har stående i deres baghave.Det handler om det lille skur til højre, som er sat fast på det store skur til venstre. Det til venstre har lov at blive stående. Foto: Søren Schaadt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Naboerne Tonny Petersen og Tommy Nielsen er trætte af, at kommunen vil have dem til at fjerne de små skure, de har stående i deres baghave.Det handler om det lille skur til højre, som er sat fast på det store skur til venstre. Det til venstre har lov at blive stående. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skure har stået der i 30 år: Nu vil kommunen have dem væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skure har stået der i 30 år: Nu vil kommunen have dem væk
Sydkysten - 29. april 2021 kl. 12:49
Af Søren Schaadt Larsen

ISHØJ: Hvorfor skal vi betale for at få registreret noget, der har stået der i 30 år? Sådan lyder det fra Tommy Nielsen, som bor på Landlyst Vænge i Ishøj.

Skuret på to gange to meter, som Ishøj Kommune har fundet ud af står i Tommy Nielsens baghave, er, ifølge Ishøj Kommune, ulovligt.

- Det drejer sig om fire kvadratmeter, som de vil have vi skal rive ned, siger Tommy Nielsen. Han og tre af hans naboer har underskrevet en klage til kommunen over behandlingen af sagen, hvor de mener, at kommunen tvinger dem til at fjerne de gamle skure, som ikke generer - og aldrig har generet - nogen.

- Se her, de kan jo på ingen måde ses fra vejen, så jeg kan slet ikke se, hvorfor kommunen skal blande sig i det her, forklarer Tommy Nielsen.

- Jeg har boet her siden 93, og de skure har aldrig været et problem, lyder det fra Tonny Petersen, som har et tilsvarende skur - ligesom flere andre naboer har.

- Altså jeg kunne forstå, der var et problem, hvis området lignede et klondyke, men det er jo ikke tilfældet, siger Tommy Nielsen.

Sagen er nået dertil, hvor Ishøj Kommune overgiver sagen til politiet, hvis ikke forholdene bliver bragt i orden.

- 4. marts 2021 har vi sendt varsel om påbud. Proceduren er, at denne bliver efterfulgt af et påbud og til sidst en politianmeldelse, og så er der tale om dagbøder fra politiet, indtil påbuddet er efterkommet, siger Syeda Anbreen Safdar, koordinator ved Byg og Erhverv i Ishøj Kommune.

Hun forklarer, at de i 2018 varslede beboerne i området, at man ville gå i gang med geokode alle bygningerne. Det betyder, at alle bygninger på alle arealer i kommunen skal registreres i bygningsregisteret (BBR). Det er staten, der har sat det i gang, og Syeda Anbreen Safdar, som fortæller, at kommunen har fundet 1500 ejendomme med en eller flere ulovlige bygninger, som enten skal godkendes med en tilladelse, registreres i BBR eller rives ned.

Kommunens Byg-afdeling gik i gang arbejdet med i 2013, og processen ventes at tage mange år endnu.

Syeda Anbreen Safdar fortæller at de lige nu kigger på kvartererne Landlyst Vænge og Bredekærs Vænge, og at de her har fundet en del tilfælde, som skal lovliggøres.

Og hun forklarer, at beboerne på Landlyst Vænge faktisk kan gøre noget - de behøver ikke rive skurene ned lige med det samme.

- Byrådet har lyttet og sagt, at man gerne må bibeholde bygningerne - men så skal det lovliggøres. Betingelsen for, at man må beholde bygningen, er, at de river den ned, når de flytter derfra. Derfor skal de tinglyse en nedrivningsdeklaration, forklarer Syeda Anbreen Safdar. En sådan tinglysning kan koste 2-3000 kroner hos en landindspektør, fortæller hun. Derudover har de haft mulighed for at klage afgørelsen til Planklagenævnet.

Medmindre de får tinglyst en nedrivningsdeklaration eller får en anden afgørelse fra Planklagenævnet, skal skurene fjernes på et tidspunkt:

- Det er noget forbandet pis, det de siger der. De har stået der i nogen og 30 år. Man kan ikke bare ændre lokalplanerne og så bede folk om at makke ret. Det er fire kvadratmeter og de generer ikke nogen. Jeg vil ikke betale, for at få det lovliggjort, siger Tommy Nielsen, som mener, at kommunen bør lovliggøre det uden beregning og så lade dem være i fred.

Kommunen mener ikke, at det er en mulighed, at bygningerne kan lovliggøres uden en deklaration eller forblive ulovlige. Det er lovpligtigt, at kommunen skal agere på et ulovligt forhold, som de har fået kendskab til.

- Vi har undersøgt muligheden for retslig lovliggørelse til bunds, og udfaldet er en nedrivningsdeklaration ved fraflytning, siger hun og giver Tommy Nielsen ret i, at nogle skurene rigtignok er bygget inden lokalplanerne.

- Dengang var der en maksimal udnyttelsesgrad på 28 procent på grundene, og den har været fuldt udnyttet uden skurene, forklarer Syeda Anbreen Safdar, som dermed understreger, at skurene fra begyndelsen har overtrådt reglerne - også de dengang gældende regler.

Hun forstår godt, at folk er trætte af, at de nu skal fjerne deres skure:

- Nogle har haft den i 30 år, og skal nu pludseligt af med den, og vi prøver at gøre det på en god måde, siger hun og understreger, at det ikke er i kommunens interesse at folk skal rive garager eller skure ned, men kommunen er myndighed og har et ansvar for, at reglerne overholdes.

Tommy Nielsen nægter at fjerne sit skur. Og politianmeldelse og dagbøder tager han helt roligt:

- Så må vi gå til retten. Man kan ikke ændre på lokalplanerne, bare så det passer dem, forklarer han. Han mener samtidig, at kommunen skal stoppe med at flyve hen over deres huse:

Oplysningerne om grundene får har kommunen nemlig fået ved at overflyve Ishøj hvert forår lige inden træerne får blade, og så sammenligner de med bygningsregisteret:

- De skal ikke flyve rundt og kigge ned i min have. Det krænker mit privatliv, siger han.

- Overflyvningerne sker i et samarbejde mellem kommunerne og staten og har hjemmel i både Plan- og Byggeloven, siger Syeda Anbreen Safdar, og peger dermed på, at kommunen ikke gør noget ulovligt i den sammenhæng.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?