20. februar 2020
Sidste år tabte Greve DM-finalen til TSS. Nu håber holdet, at sølv kan veksles til guld til april. Arkivfoto: Mie Neel.
Sidste år tabte Greve DM-finalen til TSS. Nu håber holdet, at sølv kan veksles til guld til april. Arkivfoto: Mie Neel.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællandsk lokalbrag venter i badmintonligaens semifinaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællandsk lokalbrag venter i badmintonligaens semifinaler

Der venter et lokalopgør, når semifinalerne i badmintonligaen afvikles.

Sydkysten - 08. februar 2020 kl. 10:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve/Solrød: Som vinder af Badmintonligaens grundspil vandt Greve også retten som førstevælger blandt de fire kvalificerede hold til Final 4. Sjællænderne valgte Solrød Strand som deres semifinalemodstander.

Det sket live på TV 2 Sport fredag aften og betyder, at Vendsyssel møder Højbjerg/ViaBiler i den anden semifinale.

Under aftenens RSL DM-semifinaler valgte Greve sin Final 4-modstander, da cheftræner Anders Kristiansen direkte på TV 2 SPORT pegede på lokalrivalerne Solrød Strand frem for Højbjerg/ViaBiler som klubbens ønskemodstander, når de fredag den 17. april indleder jagten på at veksle sidste års sølvmedaljer med guld.

- Det er få procenter, men vi synes måske, at vi har et par procenters større chance for at vinde imod Solrød Strand end Højbjerg, sagde Anders Kristiansen i TV 2 SPORT'S studie og fremhævede, at det er over hele linjen, at han mener, at Greve-mandskabet står en anelse stærkere end de kommende modstandere fra Solrød.

I grundspillet vandt Greve med cifrene 6-3 over alle de øvrige Final 4-hold.

Med Greves valg af Solrød Strand i den ene semifinale ved Final 4 i Brøndby Hallen betyder det, at den anden semifinale kommer til at stå mellem Vendsyssel og Højbjerg/ViaBiler.

Greve snuppede i tirsdags den sidste Final 4-plads, da de besejrede sidste års guldvindere fra Team Skælskør-Slagelse med cifrene 6-3. Sejren betød, at sidste års sølvvindere sluttede som etter i grundspillet, mens Vendsyssel, Højbjerg/ViaBiler og Solrød Strand tog de resterende pladser i Final 4.