17. september 2021
Ejer Maja Clausen måtte selv i arbejdstøjet for at vise vareprøverne. Normalt sidder hun i baggrunden og lader sin mand Morten og deres håndværkere om at lave gulvene. 



Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Ejer Maja Clausen måtte selv i arbejdstøjet for at vise vareprøverne. Normalt sidder hun i baggrunden og lader sin mand Morten og deres håndværkere om at lave gulvene. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sildebensgulv trender, men presser også lokal virksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sildebensgulv trender, men presser også lokal virksomhed
Opdateret 17. august 2021 kl. 18:13
Sydkysten - 17. august 2021 kl. 17:54
Af Michael Hansen

Mange brancher har enten oplevet en eksplosiv stigning eller et tilsvarende fald. I Kildebrønde lidt udenfor Greve ligger Kastrup Gulve, og de hører til den første kategori.

Fremgangen er til at tage at føle på for gulvfirmaet, som fylder 30 år til september. De kan kigge tilbage på, at de i marts oplevede en stigning på 123 procent, og markedet for deres sildebensgulve er stadigvæk glohedt.

- Det er sildebensgulvene, som er stukket helt an. Pt har vi 50-60 sager i gang, og vi må nok erkende, at vi har undervurderet efterspørgslen, for det klassiske sildebengulv er oppe i tiden og passer ind mange steder, fortæller Maja Clausen. som sammen med sin mand Morten Clausen driver Kastrup Gulve.

Det var Mortens far, Kåre, som grundlagde firmaet, men gav depechen videre til Morten, som overtog tøjlerne for familieforetagendet i 2007.

Navnet Kastrup Gulve skyldes, at virksomheden oprindeligt lå i Kastrup, men i februar måned rykkede Morten og Maja ind i Greve. I dag holder virksomheden til i en ombygget gård, og deres showroom, hvor de viser kunderne sildebensgulvene, ligger i en gammel grisestald. Desuden bor Morten og Maja kun en kort køretur væk.

Mere lokal profil
En af de klassiske fordomme om sildebensgulve er, at de primært findes i de gamle patriciervillaer eller herskabslejligheder på Østerbro, Frederiksberg, København og langs Nordkysten. Det passer også stadigvæk for Kastrup Gulve, hvis størstedel af kunder netop kommer fra disse steder, men Kastrup Gulve vil gerne ud mere lokalt, og mærker også, at deres eksklusive brands er ved at indpas rundt om i hjemmene.

-Før Corona hed det 80-20 i erhverv kontra private. Nu er det vendt rundt, så private er foran erhverv. Vi oplever, at folk gerne vil vores gulv, og fordi vi lægger og bor i Greve vil gerne have nogle lokale kunder også. forklarer Maja Clausen.

Unikke sildeben

Kastrup Gulve har primært forelsket sig i en enkelt niche, nemlig at forhandle sildebensgulve til både private og erhverv, men de forhandler også andre gulvtyper. De producerer alting selv i deres værksted og faciliterer den fulde pakke til deres kunder. De køber, sælger, sliber og monterer gulvene. Mens kunderne kan komme og vælge fra de forskellige typer af sildeben i showroomet i Greve, og netop det tage kunden med på hele rejsen gør Kastrup Gulve unikke.

-Vi er de eneste i Danmark, som leverer specialløsninger på infarvning af gulvene til kunderne i form af, at vi viser kunderne, hvordan den færdige overfladebehandling kommer til at se ud, når vi benytter vores specielle olie fra HWS, fortæller Maja Clausen.

Såvidt det er muligt ligger Kastrup Gulve det nye sildebengulv ovenpå det eksisterende, og gulvene skiftes ud efter trenden. Lige nu er det mørke sildebensgulv oppe i tiden, fordi folk ofte vælger et lyst køkken eller stue, som skal have et modspil.

Som en ekstra service får kunderne et vedligeholdelseskit indeholdende sæbe, klud og den specielle HWS olie med. Kunden tilbydes at tegne en abonnementsløsning, når de handler hos Kastrup Gulve.

For travlt
Nogle af de virksomhedens kundekartotek tæller, ISS, Deloitte, Mærsk og mange advokatfirmaer. De imponerende kunder har virksomheden ikke gjort noget særligt for at få indenfor. Det er sket ved, at de er kommet ind ad bagvejen eller efter anbefalinger fra andre tilfredse kunder.

De fornemme adresser forpligter.

- Jeg vil sige, at vi på den gode måde har krævende kunder. De forventer, at vi leverer et højt serviceniveau, og at eksklusiviteten i vores brand overholdes. Derfor synes vi faktisk, at vi har en anelse for travlt i forhold til, at vi skal opretholde vores egne principper og standarder, afslutter Maja Clausen.

Det koster 1300 pr kvadratmeter sildebensgulv og ventetiden er 1 til 2 måneder, men så lover Kastrup Gulve, at gulvet holder i 70 år og overfladebehandlingen i 10 år.

Synes du, at kommunen er der for dig?