17. oktober 2021
Ishøj Udsatteråd besøgte i april Thorsholm-boligerne i Høje Taastrup for at høre mere om nabokommunens model for at etablere og drive hjemløseboliger. Foto: Anders Dall
Ishøj Udsatteråd besøgte i april Thorsholm-boligerne i Høje Taastrup for at høre mere om nabokommunens model for at etablere og drive hjemløseboliger. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seks hjemløseboliger måske på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks hjemløseboliger måske på vej
Sydkysten - 02. august 2016 kl. 09:53
Af Anders Dall

Når byrådspolitikerne i Ishøj senere på året skal forhandle budgettet for 2017 på plads, kommer de samtidig til at diskutere, om der skal afsættes penge til at etablere seks hjemløseboliger.

I foråret var Ishøj Udsatteråd på besøg i Høje Taastrup Kommune for at høre om deres erfaringer med at etablere og drive 11 hjemløseboliger. Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj, Merete Amdisen (A), sidder med i Ishøj Udsatteråd, og hun satte efterfølgende gang i en proces for at undersøge mulighederne for at lave en tilsvarende model med hjemløseboliger i Ishøj.

Af det endelige notat foreslår Social- og Sundhedsudvalget en model med seks hjemløseboliger samt et fælleshus til sociale aktiviteter, som også kan benyttes som akutbolig for en til to personer i en periode.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at hjemløseboligerne henvender sig til de mest udsatte hjemløse borgere Ishøj. I øjeblikket har udvalget cirka 15 til 20 personer i målgruppen for hjemløseboligerne. Fælles for målgruppen er, at borgerne har været hjemløse i mere end to år og har store psykiske og sociale problemer, og de kan derfor ikke bo i almindelige boformer.

- Ved at bygge de her særlige boliger til hjemløse med højt til loftet og plads til forskellighed, så kan vi hjælpe dem til at få et mere fast fundament, og vi kan også hjælpe dem til at få et bedre helbred og et bedre liv. Vi kan i det hele taget støtte dem i at få mere livskvalitet, og det synes jeg, vi skylder de borgere, sagde udvalgsformand Merete Amdisen på byrådsmødet, som blev holdt den 21. juni.

Positive røster
Om forslaget udmønter sig i konkret handling, bliver først afklaret i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017, men flere politikere kom ved byrådsmødet allerede med positive tilkendegivelser over for forslaget. Blandt andre Ole Wedel-Brandt (Ø), der på byrådsmødet bakkede op om forslaget.

- Lige præcis den bemærkning, der står i starten af sagsfremstillingen - at det skal være boliger med højere til loftet, så der vil være mulighed for, at de lidt mere skæve eksistenser kan komme ind, eventuelt med en social vicevært, det ville jo være en rigtig god ting så fuld støtte herfra. Det eneste jeg kan frygte, det er, om seks boliger på sigt vil være nok, sagde Ole Wedel-Brandt med henvisning til de nye kontanthjælpsregler, der trådte i kraft den 1. april.

Også Dansk Folkeparti var umiddelbart positive over for ideen om hjemløseboliger.

- Det er helt klart noget, vi skal have med i budgetforhandlingerne, og det er da også noget, som vi vil se positivt på. Seks boliger det er nok ikke helt nok, men det er i hvert fald en start, og så kan vi samle nogle erfaringer, og så må vi jo så se på, om det antal skal øges, eller om vi kan finde på andre tiltag, sagde John Nielsen (O)

Venstres opfordring
Ole Beckmann fra Venstre stillede sig også positiv over for at tage snakken om hjemløshed og hjemløseboliger med i budgetforhandlingerne.

- Hjemløshed indebærer også en hel del sociale problemer, men der er ingen tvivl om, at de her mange typer af hjemløse, der findes, så er fællesnævneren nok, at en bolig er det første skridt til at få det bedre, og hvis man først har en tryg base for at få overskud til at løse og tackle de mange andre problemer, som er til stede i den hjemløses personlige liv, så er der nok et behov for at kigge på det her område. Vi har drøftet det i Venstre, og vi vil selvfølgelig gerne drøfte den videre i budgetforhandlingerne, sagde Ole Beckmann.

Han opfordrede samtidig Social- og Sundhedsudvalget til også at kigge på, hvordan det nyetablerede initiativ "Hjem til alle alliancen" arbejder med at reducere og forebygge hjemløshed. Initiativet er et samarbejde mellem flere fonde, Kommunernes Landsforening, SAND - De hjemløses landsorganisation med flere, som blev stiftet i marts 2016 med det formål at bekæmpe hjemløshed hos de unge. Den opfordring tog Merete Amdisen imod, men slog fast, at et eventuelt samarbejde med "Hjem til alle alliancen" ikke kan erstatte forslaget om at etablere hjemløseboliger, som også er målrettet voksne hjemløse.

- Selvfølgelig skal vi kigge på, om vi skal gå ind i et samarbejde, og selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forebygge hjemløshed fremadrettet, som også er en af målsætningerne for "Hjem til alle alliancen". Så jeg vil slet ikke afvise det, jeg synes bare ikke, det kan erstatte, at vi gør noget for de Ishøj-borgere, som står i et akut problem og har gjort det i årevis, sagde Merete Amdisen.

I december var der 102 borgere i Ishøj uden fast bopæl. Kommunen kunne med sikkerhed sige, at 50 af dem på det tidspunkt var hjemløse.

Rejser du til udlandet i år?