28. maj 2020
De kommende skolebørn, der har været flyttet ud af institutionerne i genåbningsfase 1 bliver, hvor de er, til de starter i SFO 1. juni.
De kommende skolebørn, der har været flyttet ud af institutionerne i genåbningsfase 1 bliver, hvor de er, til de starter i SFO 1. juni.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se hvad Vallensbæk genåbner mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se hvad Vallensbæk genåbner mandag
Sydkysten - 16. maj 2020 kl. 06:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallensbæk: Torsdag blev det politisk besluttet, hvordan anden del af genåbningen i Vallensbæk skal foregå. Det vil blandt andet være muligt med havebesøg på kommunens plejehjem, og alle byens børn skal fysisk tilbage i skole fra på mandag.

Kommunens fagudvalg besluttede torsdag, hvordan anden del af genåbningen skal foregå i Vallensbæk.

- Jeg er glad for, at borgerne nu kan komme endnu et skridt tættere på den hverdag, de kendte fra før corona-tiden. Der er stadig en del forskellige retningslinjer, som skal følges - men vi begynder at kunne kende verden igen, siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen.

Skoler åbner for alle

Fælles for Vallensbæks tre skoler gælder, at alle elever nu skal tilbage til klasselokalerne og have undervisning inden for skolens fire vægge - og ikke hjemmets. Målet er at komme så meget som muligt tilbage til hverdagen og sikre en kvalificeret læring - og ikke mindst trivsel og gode oplevelser for kommunens børn og unge.

De mindste skolebørn fra 0.-5. klasse har været tilbage en måneds tid. Og nu er det blevet tid til, at også de ældste elever skal tilbage i skolen.

10. klasse skal også igen have undervisning uden for hjemmet - de får i denne periode al deres undervisning på Ungdomsskolen og ikke som tidligere både på Pilehaveskolen og på Ungdomsskolen.

Alle SFO'er, juniorklubben og Ungdomsskolen åbner også igen. Åbningstiderne bliver tilpasset skoledagens længde.

De ældste børn fra daginstitutionerne starter i SFO en måned senere end normalt, det vil sige den 1. juni.

Uddannelsesvejlederne kommer gradvist tilbage til skolerne fra mandag den 18. maj.

Nye retningslinjer for daginstitutioner

De nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen betyder, at alle børn igen kan være i egen institution.

De kommende skolebørn, der har været flyttet ud af institutionerne i genåbningsfase 1 bliver, hvor de er, til de starter i SFO 1. juni. Der bliver selvfølgelig mulighed for at sige farvel i institutionen.

Ældre- og plejeboliger og botilbud

Det er nu muligt for pårørende at komme på "havebesøg" hos sine kære på plejecentrene Højstruphave, Rønnebo og botilbuddet Løkkekrogen. Besøg skal aftales på forhånd med personalet, og der gælder særlige regler.

Bibliotek og borgerservice

Fra mandag den 18. maj vil det igen være muligt at møde fysisk op og låne og aflevere bøger i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Kultur- & Borgerhusets medarbejdere står klar til at byde velkommen tilbage og hjælpe til.

Ved spørgsmål omkring pas, kørekort osv. skal man ringe til Borgerservice på 4797 4700 og aftale nærmere.

Fritids- og foreningsaktiviteter

Også fritids- og foreningslivet er lige så stille på vej tilbage - i første omgang kun udendørs. De enkelte foreninger og aktiviteter genåbnes løbende efter myndighedernes og idrætsforbundenes retningslinjer, og foreningernes medlemmer får direkte besked fra deres forening.

Rideskolen på Vallensbæk Ridecenter åbner for tilpassede udendørshold den 18. maj - efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og politiets corona-retningslinjer.

For at alle passer på hinanden i Vallensbæk er det fortsat vigtigt at huske på den gode hygiejne og blive hjemme, hvis man har symptomer på COVID-19.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?