26. juli 2021
HKH Mary var fredag på besøg Plejecentret Nældebjerg i Greve.



Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

HKH Mary var fredag på besøg Plejecentret Nældebjerg i Greve. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Kronprinsesse Mary besøgte plejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary besøgte plejecenter
Opdateret 18. juni 2021 kl. 20:09
Sydkysten - 18. juni 2021 kl. 15:18
Af Michael Hansen

De ældre på Nældebjerg Plejecenter - Kompetencecenter stod fredag eftermiddag på den anden ende og foran noget af en oplevelse, da HKH Kronprinsesse Mary, sammen med Social- og Ældreminister Astrid Krag besøgte plejecentret.

Anledningen til besøget var, at kronprinsessen sammen med ministeren var ude at tage temperaturen på, hvordan plejehjemmets beboere og personale, har haft det under corona, som har skabt ensomhed og andre tider end før pandemien.

arrow Læs også: Kronprinsesse Mary besøger plejecenter

Netop ensomhed har hendes kongelige højhed selv været ude at sige lægger hende meget på sinde, og besøget havde også gjort indtryk på Danmarks kommende dronning.

- Beboerne er kommet så stærkt igennem, men man er samtidig blevet bekræftet i, hvor vigtige vores nære relationer er for os alle sammen. Det var rørende at høre og opleve de historier, som beboerne fortalte, lød det, inden kronprinsessen kørte væk i kronebilen.

Travlhed

Med flag fra balkonerne og til stående klapsalver fra forsamlingen trillede Mary op til indgangen. Her blev hun mødt af blomsterpigen Ida, som overrakte den obligatoriske kongelige buket.

Til at byde de fornemme gæster velkommen stod Plejecenterleder Marianne Mouritsen Jensen og borgmester Pernille Beckmann klar.

Men inden kronprinsessen blev vist rundt ville den 102-årige beboer, som også hed Mary, gerne lige veksle et ord med kronprinsessen, som lyttede intenst til, hvad den gamle Mary sagde til den yngre.

Frisøren på plejehjemmet kunne melde om travlhed i dagene op til, for alle beboerne skulle naturligvis studses og stå knivskarpt til den fine lejlighed. Det var trods alt ikke hver dag, at de royale kom på besøg.

Fokus på relationer

Ligesom kronprinsessen lagde plejecenterlederen i sin tale et stort fokus på relationer og sammenholdet på stedet. Hun sendte en stor tak til alle, som trods et følelsesmæssigt stort pres har udvist et utroligt overskud og sammenhold for at skabe de bedst mulige betingelser på trods af corona.

- Det har gjort os stærke. Det har været en fornøjelse at se, hvordan folk har tacklet det hele, fortalte hun.

I den forbindelse har plejecentrets faciliteter også gennemgået en stor transformation, hvor nye pavillioner har gjort det muligt for beboerne at få besøg af deres pårørende med coronaafstand.

Stolt minister

For Social- og Ældreministeren Astrid Krag var dagens besøg på Nældebjerg det første i en lang række besøg på danske plejehjem. Her tager ministeren rundt for med selvsyn at opleve den nye hverdag, som corona har skabt og høre historierne fra folkene på gulvet.

Selve lokationen i Greve har ministeren tidligere haft mange gode stunder på fredagsbaren i vennernes lag, dengang stedet ikke var plejecenter. På den måde var det egentlig meget passende at, hun startede sin Danmarksturné her.

- Tidligere har jeg kun besøgt plejehjemmene virtuelt og haft nogle gode snakke med folk, men det er ikke det samme, som at komme ud og se folk i øjnene. Det har været en svær tid. Alle har virkelig ydet en ekstraordinær stor indsats. Vi har vist, hvad vi danskere kan og skulle vi blive ramt af en ny pandemi, så er vi klar. Det er imponerende så godt, at folk har asfalteret, mens vejen er blevet til, pointerede hun.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022