13. juni 2021
Vallensbæk har fået nye elbiler. PR-foto
Vallensbæk har fået nye elbiler. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sammen om et grønnere Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammen om et grønnere Vallensbæk
Sydkysten - 30. maj 2021 kl. 13:42

Vallensbæks centrale beliggenhed tæt på hovedstaden er ikke nogen hindring for det grønne byliv, og bæredygtighed er en vigtig del af kommunens vision. Det viser sig mange steder, blandt andet i kommunens biler, der lige så stille overgår fra at være traditionelle fossildrevne biler til mere miljørigtige alternativer.

Aktuelt har kommunens Vej & Park-afdeling indkøbt tre elbiler, som borgmester Henrik Rasmussen var ude at se tirsdag.

Der blev både sparket dæk og kigget i motorrummet, som mest bare består af et batteri. Og Vej & Park-folkene fortalte, at der nærmest ikke er nogen forskel fra de gamle dieselbiler - udover den manglende motorlyd. Dog er de stadig nødt til at bruge en dieselbil, hvis der skal trækkes en tung trailer.

Borgmesteren var også ude at køre en lille tur i en af bilerne, og han var begejstret.

- Elbiler er teknisk set blevet så gode, og priserne så lave, at det begynder at giver mening. De passer perfekt til en kommune af Vallensbæks størrelse, siger borgmester Henrik Rasmussen, som tilføjer, at det faktisk ikke er de første elbiler i kommunens historie.

- Tilbage i slutningen af 70'erne havde de en lille elbil på idrætscentret, som medarbejderne kaldte 'Kermit', fortæller borgmesteren.

'Kermit' var ikke større end en golfvogn og kunne nok ikke bruges til så meget andet end at køre en medarbejder og nogle haveredskaber rundt - i modsætning til nutidens elbiler, der føles og fungerer fuldstændig som en "rigtig" bil.

Leder af Vej & Park John Sørensen fortæller, at det løbende vurderes, hvornår en bil skal udskiftes, og om det giver mening at skifte til en elbil.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM