4. december 2020
Arkivfoto: Mie Neel
Arkivfoto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sag om borgmesterens kørsel i tjenestebil er afsluttet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sag om borgmesterens kørsel i tjenestebil er afsluttet

Borgmesterbil. Ankestyrelsen ser tilsynssag om Ishøjs borgmesters brug af tjenestebil som værende afsluttet. Ishøj Kommune har på baggrund af sagen lavet klare regler om brug af kommunens biler.

Sydkysten - 29. oktober 2020 kl. 15:22

Ishøj: I januar 2020 sendte Ishøj Kommune en sag om Ishøjs borgmester brug af tjenestebil til Ankestyrelsen. Ifølge kommunen virker de nuværende regler til at være åbne for fortolkning, for eksempel om bilen må holde parkeret ved en privatbolig, hvis man skal til et arbejdsmøde tidligt næste morgen.

Kommunen ønskede derfor at skabe utvetydig klarhed om reglerne. Og indtil et svar forelå, blev den praksis, der var stillet spørgsmålstegn ved, bragt til ophør.

Henvendelsen til Ankestyrelsen kom på baggrund af en historie i Ekstra Bladet, som satte spørgsmålstegn ved, om borgmesterens brug af Ishøj Kommunes biler var i overensstemmelse med reglerne for tjenestebil.

Sagen er afsluttet

På baggrund af henvendelsen fra Ishøj Kommune valgte Ankestyrelsen at rejse en tilsynssag, som styrelsen nu er kommet med en udtalelse om. Ishøj Kommune har offentliggjort udtalelsen på kommunens hjemmeside ishoj.dk. Ankestyrelsen vurderer blandt andet, at det som udgangspunkt ikke vil være lovligt, hvis Ishøj Kommune stiller en tjenestebil til rådighed for borgmesterens kørsel mellem dennes arbejde, hvis borgmesteren selv fører.

- Ankestyrelsen har oplyst til os, at de betragter sagen som afsluttet. Styrelsens udtalelse bekræfter mig i, at nogle af reglerne i lovgivningen om brug af tjenestebil er uklare, og at det var en rigtig beslutning at bevæge os væk fra de gråzoner, der ligger i lovgivningen. Det har udmøntet sig i nogle klare regler for brug af kommunens biler, hvor vi ikke efterlader nogen tvivl om, hvordan reglerne skal omsættes til praksis, siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.

I februar, umiddelbart efter, at Ishøj Kommune fik kendskab til sagen, vedtog byrådet nye retningslinjer for brug af kommunens biler og byrådsmedlemmers kørsel. Samtidig blev det besluttet, at alle kommunale biler, der ikke allerede har det, skal have påtrykt et tydeligt Ishøj Kommune-logo. Byrådet indledte også en undersøgelse af borgmesterens brug af tjenestebil. Resultatet af undersøgelsen dannede grundlag for en udtalelse til Ankestyrelsen, og denne udtalelse er senere indgået i Ankestyrelsens vurdering i sagen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?