22. oktober 2019
Arrangementet foregår den 25. maj og begynder klokken 10.
Arrangementet foregår den 25. maj og begynder klokken 10.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så kan man igen blive vild med vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så kan man igen blive vild med vand
Sydkysten - 11. maj 2019 kl. 19:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 25. maj 2019 går Greve Marina - Mågen atter på molerne for at skabe en familiedag for alle, der har lyst til at lægge vejen forbi.

Gennem dagen, der starter klokken 10, vil der være både hoppeborg, røgning af fisk, historiefortælling, loppemarked, biludstilling og ikke mindst den velkendte og eftertragtede mulighed for at komme ud at sejle med kyndige bådfolk, der giver en tur på søen. Ønsker man en sejltur, sker det fra servicekajen. Der er ofte rift om turene, så lidt ventetid må påregnes.

Der vil være forskellige indslag fra forskellige foreninger, ligesom Greve Musikskole igen i år underholder med musik gennem dagen ved Café Mågen, som udover mad og drikke også sælger is.

Om aftenen er Cafe Mågen vært ved et større grillarrangement, som starter kl. 17.00 og varer til sent ud på aftenen.

- Vi er rigtig mange inde over, hvert år, fortæller Brian Krøyer, der er driftsansvarlig for Greve Marina, Mågen.

Han uddyber:
- Der har været afholdt en række møder - og rigtig mange i havnen bakker op om dagen og er aktive for at byde folk velkommen. Flere af de aktive i havnen har taget forskellige opgaver til sig, og det hele koordineres rigtig fint gennem dagen.Der er også en del af de erhvervsdrivende, der bakker rigtig flot op om dagen. Det glæder os meget - også at de er med igen, år efter år.

Greve Kommune har bidraget med et tilskud, det samme har Vild Med Vand komiteen. Det gør, at arrangørerne har råd til at stable et arrangement på benene samtidig med et ønske om, at der internt i kommunen, skabes synlighed for hinanden, blandt andet gennem samarbejdet med Greve Musikskole.

- I år tilbyder vi også, at folk, der ønsker at sælge deres båd eller bådplads, kan skrive til havnen, hvor jeg så står for at vise både frem.

Ønsker man at sælge sin båd, havneplads eller vil man gerne deltage i loppemarkedet med en bod eller to, skriver man blot til havnekontoret på maagen@greve-marina.dk med besked om, hvad man vil, og sender evt. salgsopstilling på båden - og hvor den er i havnen.

Det samme med havneplads. Vil man have en bod eller to, sørger man selv for sin salgsstand, hvor vi så reserverer plads, lyder det fra Mågen.