28. november 2020
Kampvalget om spidskandidatposten  i Socialdemokratiet i Ishøj - og muligvis om nøglerne til borgmesterkontoret -  trækker mange medlemmer til partiet. Arkivfoto
Kampvalget om spidskandidatposten i Socialdemokratiet i Ishøj - og muligvis om nøglerne til borgmesterkontoret - trækker mange medlemmer til partiet. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S har stor medlemstilgang op til kampvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S har stor medlemstilgang op til kampvalg
Sydkysten - 28. oktober 2020 kl. 18:04
Af Søren Schaadt Larsen

Interessen for spidskandidatvalget hos Socialdemokraterne i Ishøj er enorm. Det oplyser både lokalafdelingens bestyrelsesformand Henning Bjerre og partisekretær fra partiets landspartikontor, Jan Juul Christensen.

- Der er ekstraordinært mange nye medlemmer, siger Henning Bjerre,

Hverken Henning Bjerre eller Jan Juul Christensen vil fortælle, præcist hvor mange medlemmer, der nu er i partiforeningen.

På Sydkysten har vi tidligere fået at vide, at der til generalforsamlingen i partiforeningen 6. september var inviteret 302 medlemmer, og i uge 42 kunne Henning Bjerre fortælle, at der var omkring 400 stemmeberettigede til spidskandidatvalget - der kan derfor være kommet flere til siden.

Men det viser sig nu, at en stor del af de tilmeldte ikke kan verificeres:

- Der er 31, som vi ikke kan oprette. Folk skal oplyse mail og adresse, og der har det ikke været muligt at verificere dem, siger Henning Bjerre.

Når nye folk melder sig ind i partiet, bliver tilmeldingerne sendt ind omkring partiets landskontor, hvor man gennemgår dem:

- Det er sådan, at med de nye GDPR-regler skal man indhente samtykke fra folk for at få lov til at behandle deres data. Og det gør vi i forbindelse med indmeldelsen. Vi vil gerne have bekræftet deres ønske om medlemskab. Og når vi ikke kan det, så stopper vi indmeldingsprocessen, siger Jan Juul Christensen og fortsætter:

- Vi har måtte konstatere, at der har været nogen, hvor det ikke har været muligt, siger han.

Men selv om der er sorteret mange fra, så er tilmeldingen alligevel stor:

- Det er stadig en stor stigning. Og det er jo fint, at der er en interesse for at være en del af demokratiet. Det er ikke unaturligt, at når der sker noget, som det her, så vil flere melde sig. Det er sådan partidemokratiet virker. Og her har der været exceptionelle stigning i antallet af medlemmer, siger Jan Juul Christensen. Hun fortæller, han ingen fornemmelse har af, hvad årsagen er til, at så mange har meldt sig ind, uden at det kan verificeres.

Henning Bjerre bemærker, at mange typisk melder sig ind, når partiet skal udfylde kandidatlister:

- Efter valget af kandidater plejer folk at forsvinde igen. Det er typisk, når de skal betale kontingentet, siger Henning Bjerre, som dog understreger, at de har fået mange nye medlemmer - også i forhold til listeopstillingerne.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?