26. maj 2020
Vallensbæk Ridecenters ridebane bliver nu en del af Vallensbæk Rideakademi. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Vallensbæk Ridecenters ridebane bliver nu en del af Vallensbæk Rideakademi. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ridecenter smider alle lejere ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ridecenter smider alle lejere ud
Sydkysten - 02. maj 2020 kl. 06:26
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pensionærerne - de der har heste stående på Vallensbæk Ridecenter - er blevet opsagt. Kommunalbestyrelsen besluttede 29. april, at Ridecenteret skal omdannes til et rideakademi, og da det var vedtaget fik pensionærerne besked på, at de nu er opsagt:

- Vi har set på, hvad der kunne løbe rundt, og har set at pensionærdelen ikke kunne, mens rideskolen kunne, siger Morten Schou Jørgensen (K), som både er medlem af kommunalbestyrelsen og ridecentrets brugerråd.

Pensionærerne har i den forbindelse fået besked på, at de inden 31. juli skal have fundet en ny stald til deres heste.

Et Facebook-opslag, som ridecentret slog op torsdag aften angående situationen har fået mange nedslåede kommentarer og grædende emojis med på vejen. Derudover her nogen startet en online underskriftsindsamling under navnet "Hjælp Vallensbæk Ridecenter fra katastrofe!".

Nødvendigt at gøre noget

Morten Schou Jørgensen forklarer at politikerne var nødt til at gøre noget, fordi kommunalbestyrelsen løbende har tilført ridecentret ekstra penge, uden at situationen er blevet bedre. Oveni i de eksisterende problemer trådte en ny hestelov i kraft 1. januar, som betyder at hestene skal have mere plads i deres bokse.

- Det skal vi bruge en stor sum penge på, forklarer Morten Schou Jørgensen, som er ked af, at de ikke længere kan have de mange pensionærer på stedet:

- Det er da megaærgerligt. Jeg kan godt forstå, at de er ærgerlige. Men som politikere har vi også et ansvar for borgernes penge. Men det er selvfølgeligt ikke sjovt for dem, der er pensionærer, forklarer han.

Han peger på, at en stor del af pensionærerne ikke bor i kommunen, og at det fremover er Vallensbæks borgere, der i højere grad får glæde af Rideakademiet:

- Vi vil gerne gøre stedet mere for vores borgere - at det er vores borgere, der har glæde af det, fortæller Morten Schou Jørgensen og peger på en række projekter, hvor Rideakademiet bliver til større glæde for kommunens beboere:

- Ambitionen er, at vi skal bygge videre på de gode ting, der foregår. Vi har en lang venteliste på 170 børn. Forrige år satte vi ridning på skoleskemaet for femteklasserne på Vallensbæk Skole. Det vil vi gerne brede ud til Egholmskolen og Pilehaveskolen, hvilket vi gør efter sommerferien. Vi håber, vi kan lave flere forskellige generationsmøder, hvor også de ældre kommer der, samt at vi ved at arbejde med frivillighed kan gøre det til et attraktivt sted for vores børn, unge og deres forældre, og lave nye tilbud og aktiviteter med dem, siger Morten Schou Jørgensen.

Håber på nye frivillige

Præcist hvor mange pensionærer, der nu skal ud og finde et nyt sted, kan han ikke sige. Men han anslår, at det handler om cirka 60 heste, som nu skal have et nyt sted at bo.

Ridecentrets opslag på Facebook har fået flere til at stille spørgsmål til, hvad der skal ske med rideklubben, ligesom nogen spekulerer over, hvorvidt pensionærernes frivillige arbejde kan undværes. Og så er der en hel del, der allerede nu er begyndt at kigge efter nye hjem til deres heste.

- Vi har været rigtigt glade for at have pensionærerne. De har sørget for mange ting - stævner og alt muligt. Det har vi været rigtigt glade for. Nu er tiden til noget nyt, derfor vil vi gerne sige tak til alle dem, der har været her, og det har vi så tre måneder til. Vi vil gerne slutte rigtigt godt af, siger Morten Schou Jørgensen

- Vi håber, at vi med det nye kan få en masse frivillige til at bakke op om det. Vi håber, at både forældre, elever og byen generelt vil bakke op om det, siger han.

Morten Schou Jørgensen forklarer samtidig, at mange af rideklubben SIVs medlemmer har været pensionærer, så derfor skal brugerrådet og klubben nu ind i en dialog om, hvad der giver mening for rideklubben:

- Jeg ved ikke, hvad de beslutter. Men vi går ind i en dialog og hører, om de kunne forestille sig at blive. Det er lidt op til dem.
Morten Schou Jørgensen fortæller videre, at det er nødvendigt at tilpasse organisationen uden dog at kunne fortælle, hvor mange:
Sydkysten erfarer, at der er tre af centrets fuldtidsmedarbejdere og flere timelønnede trænere, der er afskediget.

Flere er fyret

Morten Schou Jørgensen fortæller videre, at det er nødvendigt at tilpasse organisationen uden dog at kunne fortælle, hvor mange:
Sydkysten erfarer, at der er tre af centrets fuldtidsmedarbejdere og flere timelønnede trænere, der er afskediget. De afskedigede har fået besked.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?