19. september 2019
Vuggestuen Regnbuen nyder at bruge den omkringliggende natur til udflugter.
gallery icon

Se billedserie

Vuggestuen Regnbuen nyder at bruge den omkringliggende natur til udflugter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regnbuen hejser igen Det Grønne Flag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regnbuen hejser igen Det Grønne Flag
Sydkysten - 23. august 2019 kl. 13:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For femte gang har vuggestuen Regnbuen i Solrød modtaget Det Grønne Flag.

Det sker på baggrund af deres flotte, målrettede arbejde med at øge børnenes nærhed til naturen gennem hverdagsaktiviteter og små projekter, som alle omhandler og foregår i naturen.

I Regnbuen har de blandt andet plantet solsikker i gennemsigtige bægere, så børnene kan følge rodnettets udvikling, og de har haft sommerfuglelarver, som børnene har fodret og set forvandle sig til sommerfugle, hvorefter de har sat dem ud i det fri. Derudover er det en årlig tradition at tage på besøg hos en bondegård, hvor børnene kan fordre de søde dyr på gården og lege i høet. Der bliver også afholdt tre naturdage, hvor børnene tilbringer hele dagen i de nærliggende bakker, spiser derude og sover til middag i små telte. Der er stort fokus på, at børnene får lov at mærke og undersøge ting fra naturen som sne, sten og blade, men også insekter, snegle eller frøer.

Institutionerne ansøger selv om at få Det Grønne Flag, som tildeles af Friluftsrådet og er en anerkendelse af de institutioner og dagplejer, der arbejder målrettet med at få børnene tættere på naturen. Undersøgelserne viser nemlig, at børn, der opholder sig meget i naturen, er mere raske og forbedrer deres koncentrationsevne, samarbejdsvilje og opfindsomhed. For at modtage Det Grønne Flag skal institutionen inddrage naturen i dagligdagen, have en årsplan for naturaktiviteterne og to dagplejere skal 1-2 gange om året deltage i kurser.