19. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiets patruljer fortsætter: Følg restriktionerne og lyt til din kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiets patruljer fortsætter: Følg restriktionerne og lyt til din kommune
Sydkysten - 24. november 2020 kl. 14:44

Smittetrykket er stadig for højt i de københavnske forstæder, og Københavns Vestegns Politis særlige indsats med ekstraordinære Corona-patruljer fortsætter ufortrødent.

Patruljerne holder øje med, at ikke flere end 10 forsamler sig, og tilser, at steder med servering, motion, kollektiv trafik og butikker overholder reglerne.

Efter kl. 22 er det stadig forbudt at sælge alkohol og stadig lukketid for restaurationer.

Alle uden helbredsgrund skal fortsat bruge mundbind i detailhandlen, kultur/sports/fritidsaktiviteter, kollektiv trafik, indendørs offentlige steder og i visse lokaler på ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser.

Politi, kommuner og mange andre aktører i detailhandlen, trafikken, på uddannelserne, kulturstederne med videre bruger mange ekstra kræfter på at bremse smittespredningen på Vestegnen.

- Men det er særlig vigtigt, at hver eneste borger også gør sit bedste. I sidste ende er det nemlig os selv, der er det bedste værn mod smitten. Husk hinanden på at holde afstand, spritte af og bruge mundbind, hvor man skal, siger politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi.

Få fuldt overblik over gældende restriktioner på www.coronasmitte.dk.

Politidirektøren opfordrer desuden alle til at følge udviklingen i egen by og lytte til kommunens information:

- Kommunerne kommunikerer aktivt om corona for tiden, om nye tiltag, hvad borgerne skal gøre, hvor teststederne er og så videre - så det er en god idé at følge med i og lytte til, hvad der sker i dit lokalområde. Kun sammen kan vi bekæmpe coronavirus, siger Kim Christiansen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?