Mandag klokken 18.53 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en brændende bil på en parkeringsplads ved Jersie Strand. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden i personbilen, der var overtændt og fik omfattende skader. Efter at have afsluttet den første slukningsindsats måtte brandvæsnet dog retur kl. ca. 20.20, idet ilden i bilen var blusset op igen. Politiet undersøger nu årsagen til branden i bilen, idet der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring herpå.
Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området inden den første anmeldelse kl. 1853 om brand i bilen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her