20. oktober 2021
Nytiltrådt leder i Lokalpolitiets Sektion Sydøst (Ishøj, Vallensbæk og Brøndby), politikommissær, Paw S. Skou, skal sørge for, at gøre politiet synligt i lokalområderne. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Nytiltrådt leder i Lokalpolitiets Sektion Sydøst (Ishøj, Vallensbæk og Brøndby), politikommissær, Paw S. Skou, skal sørge for, at gøre politiet synligt i lokalområderne. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Paw skal skabe tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paw skal skabe tryghed
Sydkysten - 26. september 2021 kl. 09:38
Af AF Søren SChaadt Larsensoeren.larsen@sn.dk

Ishøj/Vallensbæk/Brøndby: Paw S. Skou går rundt i bycentret og på gaderne i Ishøj. Her hilser han på unge og gamle, og da en gruppe børn fra Børnehuset Ørnebo kommer forbi får de lov se håndjern og radio, mens han tålmodigt og interesseret svarer på alle deres spørgsmål:

- Har du nogensinde skudt nogen, vil en af de små vide, og Paw svarer nej med et smil, mens en anden vil vide, om han har fanget nogen røvere. Paw S. Skou er ny leder af Lokalpolitiets Sektion Sydvest (Ishøj, Vallensbæk og Brøndby), hvilket vil sige, at han er daglig leder for den gruppe betjente, der til dagligt går på gaderne i de tre byer.

Her er de en del af Københavns Vestegns Politis lokalpoliti, som skal skabe synlighed og nærhed lokalt.

- Vi vil gerne være til sted i og være politiets ansigt i områderne. Vi skal ikke kun være her, når folk er kommet til skade eller har været udsat for en forbrydelse, forklarer han og her er en god kontakt til børnene også vigtig:

- Det handler om relation og forebyggelse, og de spørger jo en masse. På den måde får børnene også et mere positivt forhold til os, så vi ikke kun er dem, der kommer, når der er sket noget, forklarer Paw S. Skou.

Alle får en snak
Derfor kommer mange af lokalbetjentenes morgener og formiddage til at foregå på de lokale skoler, hvor de skal fortælle om politiets arbejde, tjekke reflekser og snakke med skolepatruljer.

- Det handler om at få sat ansigt på de lokale betjente. Vi vil være her til en snak, når der ikke sker noget, siger han og understreger, at det ikke kun er børnene, men også ældre, boligforeningernes gårdmænd, butiksejere og ansatte, og alle mulige andre, som betjentene møder på deres ture gennem byerne.

- I lokalpolitiet har vi lidt mere tid. Og så bliver vi og snakker. Vi spørger gerne, hvordan det går, og hvordan folk har det - ud fra et politimæssigt synspunkt. Er der noget, der gør folk utrygge, oplever de noget, er der optræk til et eller andet, forklarer Paw S. Skou.

Da Sydkysten møder ham, går han rundt i politiets normale blå skjorte, men han taler med to andre lokalbetjente, som står i skudsikker vest og bevæbnede med pistol.

Men det er ikke en unormal beklædning for lokalpolitiet, fortæller Paw S. Skou:

- Det er et normalbillede at have vest på. Det er standardbeklædning - ligesom våbnet. Det er ikke fordi, der sker noget specielt, forklarer han.

Løser små opgaver og snakker
Lokalpolitiet kan også løse små opgaver. Han nævner et eksempel, hvor der på grund af et byggeri var blevet dårlig oversigt ved en udkørsel - hvilket kunne skabe farlige situationer.

- Her tog vi en dialog med bygherre og fik det klaret. Det er også et eksempel på, hvad vi kan tage os af. Der er mange små opgaver. Mens andre måske skal sendes videre til specialisterne et andet sted, men så sørger vi for det, forklarer Paw S. Skou.

Lokalbetjentene kommer også til at gennemgå døgnrapporter, og på den baggrund snakke med unge mennesker, som er ved at bevæge sig ud i noget skidt:

- Hvis en ung fyr er blevet taget på en ulovlig knallert, hvor han ligger og kører hasarderet på et stisystem et sted. Så kan vi jo indkalde til en bekymringssamtale med den unge og dennes forældre for at fortælle, hvilken utryghed, det kan skabe. Men også for at imødekomme fremtidige hændelser eller yderligere adfærd, der kan danne bekymring for, om den unge ender i kriminalitet. I den forbindelse taler vi om ressourcer, fritidsjob og sport, som kan være med til at få den unge på rette spor forklarer han og understreger, at det handler om at skabe tryghed:

- Vi er meget interesserede i, at borgerne har det godt. Det er dem, der er i fokus. Og vi har fokus på unge, som er på vej ud i kriminalitet, siger Paw S. Skou.

Selv om en nærpolitistation åbner i Ishøj kommer han til at bruge en del tid i Rødovre, hvor Københavns Vestegns Politis lokalpoliti holder til.

- Det giver robusthed i forhold til opgaveløsningen, at vi har samlet kompetencerne, forklarer den nye personaleleder for lokalindsatsen i de tre kommuner.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?