12. december 2018
Morten Dahlin (V), formand for Integrations, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget, er overbevist om, at Greve Kommune godt kan klare sig med en pavillon mindre til midlertidige flygtningeboliger. Arkivfoto: Thomas Olsen
Morten Dahlin (V), formand for Integrations, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget, er overbevist om, at Greve Kommune godt kan klare sig med en pavillon mindre til midlertidige flygtningeboliger. Arkivfoto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pavillon til flygtninge står til at lukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pavillon til flygtninge står til at lukke
Sydkysten - 07. oktober 2018 kl. 14:08
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af flygtninge, som ankommer til Greve Kommune, er lavere end forventet, og derfor er der lagt op til, at en pavillon med midlertidige flygtningeboliger skal lukke. Det fremgår af dagsordenen for næste byrådsmøde i Greve, som foregår mandag den 8. oktober.

Morten Dahlin (V), formand for Integrations-, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget, glæder sig over udviklingen:

- Den opstramning, der er sket i udlændingepolitikken, virker. Derfor kommer der færre flygtninge, end vi havde frygtet, og derfor har vi brug for mindre kapacitet til at huse dem - og det er jo dejligt, siger han.

Det bliver pavillonen beliggende på Greve Main 39 A og B, som skal lukke. Pavillonen er udvalgt, fordi netop denne grund skal sælges, fortæller udvalgsformanden.

- Den (pavillonen, red.) ligger på en grund, som vi gerne vil sælge, fordi det er en erhvervsgrund. Her kan man udvikle en virksomhed, som kan ligge her og skabe vækst, skatteindtægter og udvikling - og det må siges at være bedre end en flygtningebolig, siger Morten Dahlin, som fortæller, at Greve Kommune er i dialog med interesserede om grunden.

Mindre kapacitet

Ifølge administrationens sagsbeskrivelse, som fremgår af dagsordenen for det kommende byrådsmøde, boede der den 8. august i år syv voksne og fire børn i pavillonen på Greve Main, og der var et ledigt værelse. Samme dato var der i alt 20 ledige værelser i de midlertidige flygtningeboliger, som Greve Kommune har, og dermed er der grundlag for, at de flygtninge, som bor i pavillonen på Greve Main, kan flytte ind på øvrige de ledige værelser.

I sagsbeskrivelsen skriver man også, at lukningen vil give en 'større risiko for, at der ikke er kapacitet i de midlertidige boliger, når der kommer flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge til kommunen. De må derfor indkvarteres på hoteller eller lignende i stedet.'

Udvalgsformand Morten Dahlin er dog overbevist om, at det ikke bliver et problem, fortæller han.

Er I ikke bekymret for, at I kommer til at mangle noget kapacitet?

- Det håber vi ikke, at vi gør. Derfor er vi også glade for udmeldingen fra udlændingeminister Inger Støjberg (V), der (torsdag, red.) har meddelt, at Danmark ikke skal tage imod kvoteflygtninge i år. Det minimerer jo risikoen for, at vi får flere, end vi tror. Vores beregninger viser, at vi godt kan klare os med en (pavillon, red.) mindre, og kan vi ikke det, må vi tage bestik af situationen - men vi er overbevist om, at vi godt kan klare os med en mindre, end vi har i dag, siger han og fremhæver, at byrådet mandag også skal behandle en såkaldt integrations- og hjemsendelsespolitik, som har til formål at tilskynde flygtninge til at vende tilbage til deres hjemland.

- Vi prøver at sætte en streg under, at et ophold som flygtning i Danmark - og i Greve - er midlertidigt, og at man derfor skal hjælpes hjem og hjælpe med at genopbygge sit hjemland. Det håber vi også kan have en positiv effekt, så der den vej igennem kommer mindre pres på vores flygtningeboliger, siger han.

Lukningen af pavillonen på Greve Main 39 A og B vil ifølge sagsfremstillingen medføre en besparelse på 400.000 kroner om året i sparede lejeudgifter. Derudover forventes der en besparelse på el, vand mv., når de midlertidige boliger samles i færre bebyggelser.

Sagen blev behandlet i Økonomiudvalget den 1. oktober, hvor et enigt udvalg anbefalede den indstillede lukning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk