27. maj 2019
Med inspiration fra Patricia Piccininis sælsomme, men ofte også kære skabninger skal børn og voksne skabe deres egne bud på fremtidens kælevæsener ud af materialer som voks, ler, latexstumper, kunstigt hår og formbar metalsnøre. PR-foto
Med inspiration fra Patricia Piccininis sælsomme, men ofte også kære skabninger skal børn og voksne skabe deres egne bud på fremtidens kælevæsener ud af materialer som voks, ler, latexstumper, kunstigt hår og formbar metalsnøre. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patricia Piccininis fascinerende fabelvæsener og kreative workshops for børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patricia Piccininis fascinerende fabelvæsener og kreative workshops for børn
Sydkysten - 10. februar 2019 kl. 12:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arken skyder vinterferien i gang med åbningen af en stor soloudstilling med den anerkendte australske kunstner Patricia Piccinini lørdag den 9. februar. Særudstillingen Patricia Piccinini - En kærlig verden inviterer indenfor i et eventyrligt univers fyldt med livagtige fabeldyr, levendegjorte maskiner og muterede menneskevæsener. Udstillingen, der tematiserer fremtidens livsformer og fællesskaber, er Patricia Piccininis første soloudstilling i Norden.

I både uge 7 og 8 inviterer Arken de seks til 12-årige og deres voksne til kreative fremtidsworkshops. Med inspiration fra Patricia Piccininis sælsomme, men ofte også kære skabninger skal børn og voksne skabe deres egne bud på fremtidens kælevæsener ud af materialer som voks, ler, latexstumper, kunstigt hår og formbar metalsnøre. Der bliver også mulighed for at gå op opdagelse i Patricia Piccinini - En kærlig verden sammen med en af Arkens undervisere og udforske tematikkerne i udstillingen gennem forskellige øvelser. Der er vinterferieworkshop i uge 7 og 8 hver dag fra tirsdag til lørdag, kl. 14.30-16.30. Pris: 30 kr. pr. barn (betales i billetskranken ved ankomst). Gratis for voksne med entré. Tilmelding er nødvendig til: undervisning@arken.dk

Intensiv kunstskole
Vær med, når Arken i vinterferien afholder intensivt kunstskoleforløb for voksne med afsæt i Patricia Piccininis tankevækkende skulpturer og installationer. Sammen med kunstskolens underviser, billedkunstner Charlotte Bergmann, skal deltagerne bl.a. arbejde skulpturelt med inspiration fra Piccininis værker og udforske forskellige materialer. Kurset løber fra den 12.-15. februar, kl. 10-14. Læs mere om pris og tilmelding på arken.dk/kalender