17. november 2018
- I princippet kan man træne hver dag. Kroppen kan holde til det. Tour de France-ryttere kører også hver dag i tre uger med kun to hviledage. Til gengæld ligger de også og slapper af resten af tiden og har ikke et 8-16-job ved siden af, siger Mark Abildhauge. Foto: Kenn Thomsen
- I princippet kan man træne hver dag. Kroppen kan holde til det. Tour de France-ryttere kører også hver dag i tre uger med kun to hviledage. Til gengæld ligger de også og slapper af resten af tiden og har ikke et 8-16-job ved siden af, siger Mark Abildhauge. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på med belastningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på med belastningen
Sydkysten - 09. marts 2018 kl. 17:43
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan være frustrerende at være kommet i gang med samle point til sundhedskampagnen 60dage.dk og så få at vide, at man skal skrue ned for træningen. Ikke desto mindre er det den besked, Mark Abildhauge giver til flere af kampagnens deltagere.

Han er fysioterapeut og medejer af sundhedshuset A-Fys i Solrød, og i forbindelse med 60dage.dk deler han ud af sin viden, når kampagnedeltagerne stiller spørgsmål via hjemmesiden. Her har mange af spørgsmålene handlet om smerter i særligt ryg og knæ, og det er typiske overbelastningsskader, fortæller Mark Abildhauge. Han påpeger, at det især er to typer motionsudøvere, der bliver ramt af den slags skader:

- Det er dem, der starter fra scratch, og dem, der træner rigtig meget, siger Mark Abildhauge.

For de førstes vedkommende handler det ofte om, at man i sin iver for at komme ud at røre sig går for meget til den. Den anden gruppe får overbelastningsskader, fordi de træner for meget i forhold til, hvad kroppen kan holde til.

- I princippet kan man træne hver dag. Kroppen kan holde til det. Tour de France-ryttere kører også hver dag i tre uger med kun to hviledage. Til gengæld ligger de også og slapper af resten af tiden og har ikke et 8-16-job ved siden af, siger Mark Abildhauge.

Bliver man ramt af en overbelastningsskade, er det derfor vigtigt, at kroppen får hvile. For hvor mærkeligt det end lyder, bliver kroppen stærkere, når man slapper af og restituerer oven på den hårde træning. Desuden kan man også vælge at dyrke en anden form for motion end den vante og eksempelvis svømme, cykle eller bruge en crosstrainer, hvis man får ondt i ryggen eller knæet af at løbe, hvor man får de hårde stød fra underlaget op gennem kroppen. I det hele taget er det med at ændre vaner en god ting, lyder det fra Mark Abildhauge, som oplever, at folk tager godt imod rådet om at skrue lidt for intensiteten, når de får forklaret baggrunden for det.

- Så er det en lettelse. Mange tror, at jo længere man træner, jo bedre, men det er en sandhed med modifikationer, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk