18. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas, computere og mad fra køleskabet: Endnu engang har indbrud ramt Sydkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas, computere og mad fra køleskabet: Endnu engang har indbrud ramt Sydkysten
Sydkysten - 28. oktober 2019 kl. 09:54
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre pas, en bærbar computer og mad fra køleskabet. Det er nogle af de genstande, som er blevet stjålet under i alt seks indbrud eller forsøg på samme i kommunen, som er sket henover weekenden.

arrow Læs også: Brand i pizzeria kan være påsat: Der er nogle mystiske forhold i denne sag

På to adresser på Skovbo Allé nåede gerningsmændene dog ikke så langt. I det ene tilfælde var vinduet til soverværelset knust, men der er ikke tegn på, at gerningsmændene har været inde.

I det andet tilfælde på Skovbo Allé var alt el i huset blevet slået fra og et vindue til badeværelset var knust, men heller ikke her var gerningsmændene nået ind.

På Solbærengen blev indbrudstyvene formentlig overrasket over, at der var nogen hjemme på huset 1. sal. Her hørte beboeren et højt brag og styrtede ned af trapperne, hvor en rude i hoveddøren var blevet knust.

På Blågårdshegnet blev tyvene ikke skræmt væk. Her kunne de indtrængende nå låsen i hoveddøren fra et opbrudt vindue. Gerningsmændene var rundt i hele huset, og de stjal tre pas.

På Olsbæklund var gerningsmænd kommet ind gennem et vindue i soveværelset og havde været rundt og gennemrode skuffer og skabe i hele huset, inden de forsvandt igen uden at tage noget med.

På Lisegårdsstrædet i Tune kom gerningsmænd ind gennem et vindue i stuen, og de stak afsted med guldsmykker, bærbare computere, øl og mad fra køleskabet.

Solrød også ramt

Også i Solrød Kommune har indbrudstyve været på spil. I Skovparken var et mindre køkkenvindue aflistet, og der var tegn på færden i hele huset, hvor skuffer og skabe var gennemsøgt. Der blev stjålet eurosedler fra et skrivebord.

På Neptunvej var indstigning sket via et køkkenvindue, og her var gerningsmændene rundt i huset, inden de stak af med kontanter og smykker.

Har man oplevet noget mistænkeligt på disse adresser i løbet af weekenden, kan man kontakte politiet på 114.

arrow 25-årig kørte med 168 km/t i varevogn
28. oktober 2019 kl. 13:03 Opdateret: kl. 13:03