20. oktober 2020
Merete Amdisen og Pia Skourup vil have undersøgt om sexisme er et problem på Ishøj Kommune. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Merete Amdisen og Pia Skourup vil have undersøgt om sexisme er et problem på Ishøj Kommune. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønsker sexisme-redegørelse for Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønsker sexisme-redegørelse for Ishøj
Sydkysten - 15. oktober 2020 kl. 18:40

Ishøj: De seneste måneders debat om seksuelle krænkelser og sexisme i politik og på danske arbejdspladser, får nu Venstres nyvalgte spidskandidat Pia Skourup, og Socialdemokraternes tidligere gruppeformand og mangeårige medlem af Økonomi- og Planudvalget, Merete Amdisen, til at ønske en redegørelse for, om dette er et kendt problem i Ishøj Kommune, samt hvad der gøres, og kan gøres ved det.

- Der er sat gang i en vigtig debat i samfundet. Seksuelle krænkelse er ikke et nyt fænomen, men er stadig forbundet med et vist tabu, derfor er det også vigtigt, at vi som kommune understøtter værdier og normer, som aktivt arbejder mod sexchikane. Det er vigtigt at huske på, at sexchikane adskiller sig fra almindelig og venlig omgangsform, som er ønsket af begge parter, udtaler Venstres Pia Skourup og fortsætter:

- Det er afgørende, at medarbejdere i Ishøj Kommune kan gå på arbejde i tryghed for, at de ikke udsættes for seksuelle krænkelser eller for den sags skyld andre krænkelser. Og hvis de gør, at det tages alvorligt. Det handler ikke om at finde syndebukke eller hænge mændene ud - sexchikane er ikke forbeholdt et bestemt køn, alder eller etnicitet - men det handler derimod om, at sikre et godt arbejdsmiljø med en professionel og respektfuld kultur.

De to medlemmer af Ishøj Byråds Økonomi- og Planudvalg har derfor i en henvendelse til borgmester og kommunaldirektør anmodet om, at der på det kommende møde i udvalget, mandag den 26. oktober, gives en første redegørelse for situationen omkring seksuelle krænkelser og sexisme i Ishøj Kommune.

Konkret skal redegørelsen indeholde tre ting. For det første en oversigt over gældende indsatser for at undgå at ansatte udsættes for seksuelle krænkelser fra kolleger, ledere og borgere, samt hvordan det håndteres, hvis det sker.

For det andet en oversigt over, om der er et eksisterende problem, herunder om der de seneste 5-10 år har været sådanne sager i Ishøj Kommune, og hvordan de har været håndteret. Og endeligt for det tredje, et oplæg til hvilke politiske initiativer byrådet kan tage, for at styrke arbejdet med at forhindre seksuelle krænkelser overfor kommunens medarbejdere.

Socialdemokraternes Merete Amdisen forklarer:

- Da debatten endnu en gang brød ud i offentligheden, slog det mig, at jeg - selv efter mere end 15 år i Økonomi- og Planudvalget, hverken kendte omfanget af eller forholdsreglerne overfor seksuelle krænkelser mod medarbejdere i Ishøj kommune. Det er jo en debat, der pludselig kan eksplodere mellem hænderne på os, så det er rettidig omhu at få klare retningslinjer nu. Både for at beskytte ofre for krænkelser, og for at undgå at det bliver alt for hysterisk. Der er en hårfin balance mellem de to ting, som kræver at vi taler højt om det, før problemerne opstår. Anmeldelser af seksuelle krænkelser skal ikke være underlagt tabu. Vi skal have en kultur, hvor vi respekterer hinanden og hinandens grænser. Derfor tager Pia og jeg debatten op nu, forklarer hun.

De to kvindelige byrådsmedlemmer understreger, at ingen af dem selv har oplevet seksuelle krænkelser i forbindelse med deres byrådsarbejde. Endvidere slår de fast, at diskussionen ikke skal afsluttes den 26. oktober, men at de håber at den kommer i gang.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?