19. august 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt fritidstilbud vil styrke unges mentale sundhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt fritidstilbud vil styrke unges mentale sundhed
Sydkysten - 19. juli 2019 kl. 09:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød: I en tidlig alder oplever mange unge et pres fra skolen, fra samfundet, fra dem selv og fra de sociale medier.

Unge drenge og piger bekymrer sig i høj grad om fremtiden, og om hvorvidt de kan leve op til de mange krav: det højeste karaktergennemsnit, det rigtige uddannelsesvalg, den perfekte krop, den polerede selfie. Ifølge en undersøgelse fra Børnerådet fra 2018 føler 74 pct. af unge i 8. klasse sig pressede.

Derfor har UngSolrød startet et samarbejde med Projekt S om at tilbyde gruppeforløb for unge mellem 13-18 år. Projekt S er et initiativ, der arbejder for bedre mental sundhed hos unge ved at have fokus på at øge unges selvtillid og selvværd og på at gøre de unge klogere på dem selv.

Værktøjer til ro
Deltagerne mødes en gang om ugen og træner de mentale muskler gennem forskellige øvelser med fokus på at styrke selvværdet, selvtilliden og den mentale sundhed. Deltagerne får konkrete værktøjer til at finde ro i hverdagen og styrke til at stå ved sig selv, tale højt i skolen, håndtere konflikter og fremstå mere selvsikker.

Forløbet er den del af UngSolrøds fritidstilbud, der alle har fokus på individets personlige udvikling og frirummet til at begå fejl. Unge mellem 13-18 år kan melde sig til forløbet "Mental Styrketræning", der begynder i september 2019 på www.ungsolrod.dk og læse mere om Projekt S på www.projekts.dk.