24. januar 2021
Den nye park kommer til at ligge, hvor Bryggeren har ligget tidligere. Presseillustration
Den nye park kommer til at ligge, hvor Bryggeren har ligget tidligere. Presseillustration
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny park for alle i Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny park for alle i Vallensbæk
Sydkysten - 28. november 2020 kl. 05:32

Byggeren - den gamle byggelegeplads - er revet ned, og nu er der gjort plads til, at en ny park kan blomstre op.

Med en park ved Løkkekrogen ønsker kommunalbestyrelsen i Vallensbæk at etablere et mødested til gavn for såvel børn og unge som ældre. Onsdag aften godkendte en enig kommunalbestyrelse projektforslaget, og der går nu ikke lang tid, før vi kan sætte spaden i jorden.

- Her i kommunen vil vi have grønne områder, der er til for at blive brugt. Den nye park bliver for alle, og med både ældreboliger, juniorklub og daginstitutioner i området, er der lagt op til, at generationer kan mødes på tværs. Vi har også et særligt fokus på at arbejde med biodiversitet og bæredygtighed, når vi skal bygge parken op, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.

Parken ved Løkkekrogen består af arealet mellem Klub Nordmarken og Pilehavehus samt et mindre område bag festlokalet Løkkekrogen og et lille areal mellem brandvejen ved Pilehavehus og Birkely.

Visionen for parken er, at den skal indeholde forskellige zoner, der vækker sanserne - syns-, høre-, smags-, lytte-, og følesansen.

Træer, buske og blomster - både med og uden frugter og spiselige planter skal tale til både smags-, lugte-, og synssansen. Ved at arbejde med forskellige materialer og overflader i parken vil vi understøtte følesansen.

Parkens forskellige zoner er:

o Plænen, der muliggør fx boldspil eller picnic

o Bakken, der giver udsigt og kan bruges som fx kælkebane

o Skoven med høje træer, små nicher og gemmesteder

o Engen med fokus på blomster, frugter og leg og afslapning

o Labyrinten bag festlokalet der giver mulighed for leg, bevægelse og udfordring af følesansen

Parkområdet skal understøtte biodiversiteten, så små dyr og insekter kan boltre sig i bede og træer. Når man arbejder med biodiversitet, betyder det, at man arbejder for at skabe variation i den levende natur - variation i hvilke dyr, naturen tiltrækker, men også hvilke blomster og træer man planter.

Der bliver plantet fx spiselige bær og blomster, frugttræer og -buske, varierende træer og planter, der tiltrækker fugle, insekter og sommerfugle, og træer der skaber skygge, der giver grobund for insekter som fx biller og salamandere.

På skråningen mellem Pilehavehus og Birkely arbejder vi med terrasser og beplantning, der kan håndtere og opsuge meget vand fra større regnskyl.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?