24. oktober 2018
Den 1. november åbner Melanie Veber (tv.) og Christel Jackson (th.) lægeklinik på 5. etage i Ishøj Bycenter. Foto: Kim Rasmussen
Den 1. november åbner Melanie Veber (tv.) og Christel Jackson (th.) lægeklinik på 5. etage i Ishøj Bycenter. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny lægepraksis på trapperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lægepraksis på trapperne
Opdateret 16. oktober 2018 kl. 12:37
Sydkysten - 08. oktober 2018 kl. 18:24
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rettelse: Det har tidligere fremgået af et citat i artiklen, at der vil blive sendt et brev ud om mulighed for lægeskifte til de borgere, der har læge uden for Ishøj Kommune. Kommunen oplyser dog, at der ikke vil blive sendt et brev ud, men at borgere med læge uden for kommunen kan henvende sig enten telefonisk eller møde op i Borgerservice i Ishøj By Center, hvis de ønsker gebyrfrit at skifte til de to nye læger. Det kan de gøre fra den 17. oktober til 31. december 2018. Citatet er fjernet i artiklen.

Den gule seddel med ordene "byggeplads" afslører allerede uden for døren, at der er noget under opsejling på etage 5 i Ishøj Bycenter. Firkantede plader sættes i loftet, og løsthængende kabler og rør til installationer stikker frem fra de hvidmalede vægge. Lokalerne her skal i løbet af oktober indrettes og forsynes med skriveborde, laboratorieudstyr, computere og møbler, inden lægerne Melanie Veber og Christel Jackson åbner klinikken "Familielægerne" den 1. november. Den første tirsdag i oktober viser de to læger rundt og udpeger de rum, der skal fungere som konsultationer, laboratorium, venteværelse og reception.

- Vi kan lave det hele her, lyder det begejstret fra Christel Jackson i det rum, der skal være laboratorium, og hvor der blandt andet skal tages blodprøver, EKG, urin- undersøgelser og lungefunktionsmålinger.

Forud for den kommende åbning kan de to nyuddannede speciallæger se tilbage på en længere proces, som kulminerede, da Sundhedsministeriet i maj i år tildelte knap 11,5 millioner kroner til etableringen af et nyt læge- og sundhedshus i Ishøj. Pengene er brugt på at istandsætte den del af etagen, hvor "Familielægerne" kommer til at ligge sammen med Region Hovedstadens distriktspsykiatri og kommunale tilbud i form af en inkontinensklinik samt en sårklinik.

- Jeg er meget taknemmelig over, at vi har haft succes med det her projekt, for det er et ganske stort projekt at kaste sig ud i, og det lykkedes, og lige om lidt åbner vi, siger Melanie Veber og fortsætter:

- Det kan godt være, der er nogle småting, der går galt. Måske køber vi den forkerte lampe eller får ikke bestilt de rigtige plastre hjem til den første dag, men de helt store ting er vi kommet i mål med. Vi fandt de rigtige lokaler, så søgte vi pengene, og så var vi heldige, at vi fik de penge.

Af de 11,5 millioner kroner har lægerne fået 1,3 millioner kroner til computere, udstyr og møbler, og det er noget, der stort set kan finansiere det hele, forklarer Christel Jackson og understreger:

- Vi er utroligt priviligerede.

Om at starte egen lægepraksis op fra bunden fortæller Melanie Veber:

- Det har jo givet os en helt unik mulighed for at bestemme. Vi kunne designe den klinik, som ud fra vores opfattelse er den optimale klinik. Det kan man ikke få, hvis man ikke selv designer det, siger hun.

Melanie Veber og Christel Jackson har kendt hinanden siden 2011 og har begge tidligere været uddannelseslæger på Vestegnen.

- Vi har også begge to været læger i Indre By, men har helt klart fundet ud af, at det her passer bedst til os, så det er vi gået specifikt efter, siger Christel Jackson.

- For mig personligt er min motivation at arbejde med de patienter, der har allermest brug for det, supplerer Melanie Veber.

"Familielægerne" åbner for tilgang af patienter på borgerservice den 17. oktober, og de to læger er normeret til at tage 1600 patienter ind hver. Det betyder, at de Ishøj-borgere, der har læge uden for kommunegrænsen, gebyrfrit får mulighed for at skifte til en læge i Ishøj, der har åbent for tilgang af nye patienter. Det vedtog Økonomi- og Planudvalget i kommunen på deres seneste møde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk