27. juni 2019
Trine Snede (til venstre) og Camilla Bagge (til højre) står bag en ny lægeklinik, som er åbnet på Skoleholmen i Greve. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Trine Snede (til venstre) og Camilla Bagge (til højre) står bag en ny lægeklinik, som er åbnet på Skoleholmen i Greve. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny lægeklinik på Skoleholmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lægeklinik på Skoleholmen
Sydkysten - 28. maj 2019 kl. 09:10
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For et år siden kendte Trine Snede og Camilla Bagge ikke hinanden. Nu har de slået sig sammen som partnere i en ny lægeklinik ved navn "Lægerne Snede og Bagge", som er åbnet på Skoleholmen i Greve.

De to læger mødtes, efter Trine på Facebook havde set, at Camilla søgte en partner til en fælles praksis i lokalområdet.

- Vi mødtes nogle gange og afstemte, hvad vi gerne ville, hvordan vi arbejder, og hvad der er vores fælles visioner. Derefter blev vi enige om, at det godt kunne være et match, siger Trine Snede, der for nylig er blevet færdig-uddannet som speciallæge i almen medicin, mens Camilla Bagge blev færdiguddannet i 2010.

- Vi ser begge nogle fordele ved at være to. Det gælder dels faglig sparring og det at have en anden at spørge til råds og dele ansvaret med, dels at man ikke behøver lukke klinikken, når man har ferie, så patienterne skal nye steder hen, siger Camilla Bagge.

Hun har tidligere haft praksis i Hundige, men her var lokalerne ikke store nok til at rumme den fælles klinik. Derfor søgte de to læger et nyt lejemål, og valget faldt på lokalerne på Skoleholmen 19.

- Det ligger tæt ved stationen, som er en fordel for patienterne, og der er parkeringsplads lige ude foran, forklarer Trine Snede om fordelene med lokalerne, som også tæller handicapvenlig adgang og et passende antal rum.

Klinikken, som åbnede den 1. maj, kører mandag til torsdag med et koncept, der hedder "tid samme dag". Det betyder, at patienter kan ringe ind om morgenen og få en tid samme dag til en enkelt problemstilling, som ikke behøver at være decideret akut. Det kunne for eksempel være ondt i knæet eller svimmelhed, forklarer Camilla Bagge, som har gode erfaringer med konceptet fra sin klinik i Hundige. Hun understreger dog, at "tid samme dag" ikke kan bruges til forebyggende og rutinemæssige undersøgelser.

Ud over de to læger tæller personalet en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent, som starter den 1. juni. Desuden er der tilknyttet en uddannelseslæge på klinikken.

- Da vi nu er to faste læger, vil der være åbent for tilgang af nye patienter i et godt stykke tid, fortæller Trine Snede, der ligesom Camilla Bagge ser frem til at falde godt på plads i de daglige rutiner med den nye praksis på Skoleholmen.

- Når man flytter lejemål, er der mange administrative ting, så i første omgang ser jeg rigtig meget frem til, at vi lander og får en ny medarbejder, som vi skal tage godt imod, siger Trine Snede.