20. november 2017
50-årige Kenneth Højlunds liv har halvt været i Solrød, halvt i Køge. Nu har han påtaget sig opgaven som formand for Solrød Strand Badmintonklub. Foto: Birthe Banemann
50-årige Kenneth Højlunds liv har halvt været i Solrød, halvt i Køge. Nu har han påtaget sig opgaven som formand for Solrød Strand Badmintonklub. Foto: Birthe Banemann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny frontfigur for klub i udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny frontfigur for klub i udvikling
Opdateret 18. januar 2017 kl. 10:13
Sydkysten - 17. januar 2017 kl. 17:26
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En havnemester bliver ny frontfigur i Solrød. Efter mange år som formand har Per Kristiansen trukket sig og er blevet afløst af 50-årige Kenneth Højlund, der kender klubben særdeles godt som både aktiv og leder. Han var tidligere ungdomsformand gennem to år.

Når det gælder Kenneth Højlund, kommer det til at blive halvt noget om Solrød, halvt om Køge, som han er og har været meget knyttet til. Han gik på Handelsskolen i Køge og blev senere uddannet politibetjent, som han var gennem 21 år. I dag er han havnemester for Køge Marina.

- Jeg elsker udvikling. Det er der bestemt i Køge Marina og også i Solrød Strand Badmintonklub, som har over 800 medlemmer godt spredt mellem unge og ældre. Det er den eneste klub i landet med hold i alle de bedste rækker, men samtidig har vi en fantastisk udvikling af egne spillere. Men for eksempel miniton er også meget vigtigt.

Klubbens sportschef, Preben Nørgaard, har kendt Kenneth Højlund gennem en række år:

- Kenneth er et meget socialt menneske. Han sørger altid for, at alle omkring sig har det godt, og han er meget hjertelig og rummelig på det menneskelige plan. Han er initiativrig, god til at tænke alternative tanker, god til at se nye vinkler på tingene og har stort mod på nye projekter, siger Preben Nørgaard.

Det er en klub, hvor det sociale fællesskab og de stærke klubværdier er mindst ligeså vigtige som alle de flotte resultater, klubben har, lyder det fra Kenneth Højlund, som ser erhvervelsen af verdensstjernen Hans-Kristian Vittinghus som det seneste eksempel på udvikling i klubben.

Den nye formand er gift og bor i Solrød.

- Både min kone og jeg er fra Solrød, men mødte hinanden, da jeg var på patruljetjeneste i Køge, smiler Kenneth Højlund.

Ægteparret har en dreng på 13 år og pige på 10 år, naturligvis spiller de badminton i Solrød.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk