30. oktober 2020
Børn skal ud i naturen, og det hjælper projektet naturfamilier med til. PR-foto
Børn skal ud i naturen, og det hjælper projektet naturfamilier med til. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kommer Naturfamilier til Ishøj og Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer Naturfamilier til Ishøj og Vallensbæk
Sydkysten - 27. september 2020 kl. 17:19

Nu åbner projektet 'Naturfamilier' op i Ishøj og Vallensbæk Kommuner, så det kan blive nemmere og sjovere for kommunernes børnefamilier at slippe iPad'en, for i stedet at finde ud af, hvordan naturen kan danne rammerne for fantastiske oplevelser. Hermed er Naturfamilier til stede i alle landets 98 kommuner.

'Naturfamilier' er et projekt hos Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Steno Diabetes Center og støttet af Nordea-fonden, som indtil nu har været til stede i 65 af landets kommuner. Nu åbnes der op i landets resterende kommuner, og skal være med til at skabe opmærksomhed på, hvor nem og dejlig den lokale natur kan være, når man aktivt vælger at bruge den. Det skal hjælpe børnefamilier med at finde tilbage til nærheden, kontakten og kendskabet til naturen.

Børn nu til dags kommer halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre. Det viser undersøgelser lavet af Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening (Danmarks Naturfredningsforening, 2018). Her skal Naturfamilier-projektet være med til, at det at bruge naturen, bliver en integreret del af børns liv, så de i fremtiden kan passe på den.

Alle kan være med
Det kræver ikke den store viden om friluftsliv for at kunne invitere andre børnefamilier med ud i naturen. Det er nemt og gratis og kan være noget så småt som at bage et snobrød eller at slå smut på skovsøen, som både store og små kan deltage i. Det er noget, Naturfamilie-grupperne allerede gør og nyder, fortæller projektleder, Lene Gryning: "Naturen er bare verdens fedeste legeplads. Til vores Naturfamiliers ture er det tydeligt at se, at børnene virkelig nyder at få lov til at hoppe i vandpytter, se og lære om de sjove dyr i skovbunden eller være med til at bygge et bål sammen med andre børn og familier. Vi håber, at vi med oprettelsen af Naturfamilier i Ishøj og Vallensbæk, også kan være med til at fremelske røde kinder og jord under neglene her".

Naturfamilier skaber lokale netværk, som styres af børnefamilierne selv gennem Facebook-grupper og hjemmesiden naturfamilier.dk. Disse skal være med til at inspirere til, at naturfamilierne kan invitere andre naturfamilier med ud til sjove, afslappende, interessante aktiviteter med garanti for røde kinder.

Alle børnefamilier kan nemt tilmelde sig projektet; læs meget mere på naturfamilier.dk.

Skønne naturoplevelser venter forude!

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?