16. juli 2019
20 konkrete indsatser skal være med til at styrke borgernes mentale og fysiske helbred i Solrød.
20 konkrete indsatser skal være med til at styrke borgernes mentale og fysiske helbred i Solrød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu får Solrød Kommunes nye sundhedspolitik ben at gå på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu får Solrød Kommunes nye sundhedspolitik ben at gå på
Sydkysten - 08. februar 2019 kl. 18:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I september måned sidste år vedtog byrådet i Solrød Kommune en helt ny sundhedspolitik, som lægger i tråd med byrådets to pejlemærker om aktive borgere, der tager ansvar, og tryghed, sundhed og værdighed i alle aldre, og nu har byrådet vedtaget 20 konkrete tiltag, der skal være med til at give sundhedspolitikken luft under vingerne.

De 20 indsatser dækker målgrupper i alle aldre og indeholder både tiltag, der skal styrke borgernes mentale såvel som fysiske helbred. Det skal fx ske ved hjælp af et initiativ om fritidsaktiviteter for unge, der skal give de unge selvtillid, selvværd, sundhed og styrke, tiltag for at undgå rygestart blandt unge og stresshåndteringsforløbet "Åben og rolig".

- Her i Solrød mener vi, at sundhed handler om at have det godt og trives både fysisk, psykisk og socialt. Dårlig trivsel og sygdom har store omkostninger for både den enkelte og for samfundet, og vi skal som kommune skabe nogle rammer, der støtter op om den tankegang, og som samtidig giver borgerne mulighed for selv at tage ansvar for deres egen sundhed, siger Ivar Haugaard-Hansen (V), formand for Social-, sundheds- og fritidsudvalget i Solrød Kommune.

Der er mange andre sundhedsfremmede initiativer i Solrød Kommune, og indsatskataloget skal derfor ses som et supplement til alle de nuværende initiativer og som et dynamisk redskab, der løbende vil blive udviklet og tilpasset.

Kataloget afspejler samtidig sundhedspolitikkens fokus på at sætte ind så tidligt så muligt, før eventuelle sundhedsudfordringer vokser sig større.