30. marts 2020
Vi forventer, at det nye vandværk står klar i 2021. Det er et vandværk, som på alle måder er en investering i vores fremtid. Ud over en besparelse giver værket os mulighed for mere avanceret vandbehandling, siger Ebbe Rosenberg, formand for Ishøj Forsyning. PR-foto
Vi forventer, at det nye vandværk står klar i 2021. Det er et vandværk, som på alle måder er en investering i vores fremtid. Ud over en besparelse giver værket os mulighed for mere avanceret vandbehandling, siger Ebbe Rosenberg, formand for Ishøj Forsyning. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu bliver Ishøj Vandværk bygget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu bliver Ishøj Vandværk bygget
Sydkysten - 19. februar 2020 kl. 11:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nu står vi her igen, kan man fristes til at sige, lyder det fra Ebbe Rosenberg, der er formand for Ishøj Forsyning, og som står på den nye vandværksgrund på hjørnet mellem Ishøj Bygade og Pilemøllevej. Den helt ideelle placering for Ishøjs eget nye vandværk, tæt på et uudnyttet grundvandsområde ved Tranegilde Mark.

For dyre priser var årsagen til, at byggeriet af Ishøj Vandværk i første omgang blev udskudt. Detaljer i projektet er ændret. Nye tilbud er indhentet. Byggeriet er nu markant billigere. Det betyder, at man nu er klar til første spadestik på Ishøjs eget vandværk den 10. marts kl. 10.30.

Klar i 2021
Vandværket forventes at stå klar i løbet af 2021, og det skal producere omkring 800.000 m3 vand om året. Vandværket bruger grundvand, der er i så fin en kvalitet, at det kun skal iltes og filtreres inden det kan drikkes.

Selve vandværket er tænkt enkelt og funktionelt, samtidig med at det komplementerer og tager hensyn til den omkringliggende natur. Værket får tegl på facaden, og de fleste af de store træer, der omkranser grunden, bliver bevaret. Der kommer en offentlig sti hen over grunden, der fører til den nye Landsbyskov.

Det er ikke kun det udvendige, der er fokus på. Niras er valgt som rådgivende ingeniører på opgaven, da de har stor erfaring med forsynings- og drikkevandssikkerhed.

Byggeriet finansieres via de takster, som Ishøjs borgere og virksomheder betaler for drikkevand.

Fremtidssikret
- Forventningen til stigende vandpriser i vores område er grunden til, at vi bygger vandværket, siger Ebbe Rosenberg. - Ved at vi bygger vores eget vandværk og henter vand op fra egne kilder, opnår vi en besparelse i forhold til, hvis vi fortsætter med kun at købe vand fra andre.

Derudover er vandværket gjort klar til fremtiden med den nyeste teknologi og med muligheden for at installere blødgøringsanlæg til levering af blødt vand, der er mere kalkfrit, til alle borgere i Ishøj.

- Når vi har så godt grundvand i kommunen, synes vi det giver god mening at hente vandet op tæt på os i stedet for at transportere det langvejs fra, siger Erling Skovgaard-Holm, der er direktør i Ishøj Forsyning.