4. juni 2020
Coronavirussen har ramt plejehjemmet Højstruphave i Vallensbæk hårdt.
Coronavirussen har ramt plejehjemmet Højstruphave i Vallensbæk hårdt.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ni corona-dødsfald på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ni corona-dødsfald på plejehjem
Sydkysten - 22. april 2020 kl. 03:07
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Corona-virussen har ramt plejehjemmet Højstruphave i Vallensbæk hårdt. Virussen har ramt 17 personer på plejehjemmet og ni af dem er afgået ved døden. Det skriver Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse, som kommunen har sendt på baggrund af henvendelser fra Sydkystens journalist.

Plejecenter Højstruphave i Vallensbæk Kommune, som har 36 boliger, har kæmpet en hård kamp mod coronavirus, hvor første smittetilfælde ramte plejecentret allerede i midten af marts. Kommunen lukkede ned for besøg på byens plejehjem den 13. marts. Men allerede midt i marts konstaterede kommunen første smittede, og dermed at Højstruphave var ramt af et meget tidligt smitteudbrud.

FAKTA
· Der har været besøgsforbud fra medio marts 2020.
· Ingen fælles arrangementer på Højstruphave.
· Isolation af alle beboere.
· Etablering af særlig afdeling for de smittede (”Slusen”).
· Adskillelse af medarbejdere på de forskellige etager.
· 25 medarbejdere på Højstruphave er blevet testet, heraf er 11 blevet testet positive.
· Den normale deling af nattevagten på Højstruphave med ”ude-området” er suspenderet.
· Temperaturmåling to gange dagligt af plejecentrets beboere.
· Systematisk observation for Covid-19 symptomer to gange dagligt (hoste, respiration, ondt i halsen, diarré mv.).
· Systematisk brug af værnemidler i overensstemmelse med retningslinjer fra de statslige sundhedsmyndigheder.
· Ingen tømning af tomme boliger og nye indflytninger på plejecentret.
· Kontinuerlig dialog med de centrale sundhedsmyndigheder om situationen på Højstruphave – herunder Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.
· Kontinuerlig kontakt til de praktiserende læger i Vallensbæk omkring de enkelte beboere med mistanke om smitte eller smittede med Covid-19.
· Ekstra rengøring på Højstruphave – fællesarealer, kontaktpunkter (f.eks. gelænder, håndtag)
· Ekstra rengøring og afspritning i lejlighederne.
· Beslutning om udvidet tøjvaskordning på Højstruphave for den enkelte beboer.
· Der har været ledelsesfremmøde på Højstruphave alle ugens 7 dage.

Kommunen understreger, at Covid-19 er en meget smitsom virus, og i forhold til den hverdag og de omgangsformer, som tidligere var en del af hverdagen på Højstruphave, tog smittespredningen fart.

- Det har været en hård og trist periode på Højstruphave, og vi er alle - medarbejdere og forvaltning - dybt påvirkede at situationen, siger borgmester Henrik Rasmussen (K).

Han fortsætter:
- Vi må desværre konstatere, at Covid-19 rammer virkelig hårdt, når det rammer vores svageste. Vi har isoleret vores smittede beboere på vores Daghjem, som midlertidigt fungerer som en sluseenhed, og vi har etableret ekstra pavilloner, så smittede og ikke smittede borgere er adskilte. På grund af situationen, har vi også været ekstra forsigtige med besøg udefra. Blandt andet blev der tidligt indført besøgsforbud og alle beboere blev isoleret i egen bolig, fortæller Henrik Rasmussen

På Højstruphave har der siden første smittetilfælde været en fast procedure, som forvaltningen og hele personalet har fulgt, for tidligt at opsnappe eventuelt smittede. Alle beboere får taget deres temperatur to gange i døgnet. Er der den mindste ændring i temperaturen eller en forandring i beboerens almene tilstand, så kontaktes egen læge eller 1813 med det samme. Personalet på Højstruphave handler ud fra den lægelige konsultation og vurdering, og pårørende bliver kontaktet med det samme, hvis der sker ændringer hos deres nærmeste. Det ser ud til, at situationen nu er under kontrol. 15 af de 17 smittetilfælde blev således diagnosticeret i sidste halvdel af marts måned, mens der har været to smittetilfælde i april. Aktuelt er der en beboer med coronavirus.

Fokus på den meningsfulde hverdag

De tiltag, der er iværksat for at mindske smitten, har desværre også påvirket hverdagen for de borgere der ikke er syge. Medarbejderne bruger derfor en del af deres tid inde hos beboerne i de enkelte lejligheder for at skabe et fællesskab og have fokus på livskvalitet. Også i påsken har medarbejderne gjort deres allerbedste for at gøre højtiden hyggelig for beboerne med portionsanrettet påskefrokost og farverige forårsblomster.

Dronningens fødselsdag blev også fejret med flag, rejemadder og lagkage, og der blev sunget fællessang på terrassen og altanerne. Medarbejderne bestræber sig meget på, at beboerne ikke føler sig alene. De spiser sammen, drikker kaffe, får læst højt, laver gymnastik, synger og nyder hinandens selskab. Den enkelte beboer kan nu også, sammen med en medarbejder, komme en tur i haven. Medarbejderne har stort fokus på samværet, men er er bevidste om, at det aldrig bliver det samme som at være en del af et fællesskab sammen med de øvrige beboere.

Kontakten mellem pårørende og beboer er af stor betydning. Her er medarbejderne også opmærksomme og behjælpelige med, at kontakten bevares og kan foregå eksempelvis via telefon, Facetime eller Skype.

- Så på nye måder prøver vi at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere. Vi er mange, der håber at Højstruphave snarest kan nærme sig hverdagen - selvfølgelig fortsat under hensyntagen til myndighedernes anbefalinger i forhold til samtidig at passe rigtig godt på alle beboerne, slutter Henrik Rasmussen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?