25. september 2020
Natacha Kragesteen Hansen bruger mange timer tilkoblet et dialyseapparat, men med en ny nyre kan hun slippe for dialysen og begynde at leve et mere normalt liv. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Natacha Kragesteen Hansen bruger mange timer tilkoblet et dialyseapparat, men med en ny nyre kan hun slippe for dialysen og begynde at leve et mere normalt liv. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natacha skal have ny nyre: Samler penge ind til operation i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natacha skal have ny nyre: Samler penge ind til operation i USA
Sydkysten - 27. januar 2020 kl. 19:13
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et ungt par fra Ishøj er ved at samle 800.000 kroner ind, som Natacha Kragesteen Hansen på 28 skal bruge på at tage til USA for at få indopereret en ny nyre. Kirurgen står klar, og allerede inden januar er omme, tager hun og familien til USA, hvor operationen finder sted.

Sådan støtter du
Man kan via mobilepay sende et beløb til 289227 eller via netbank kan man sende et beløb til reg: 8075 konto: 1759962

- Den nye nyre betyder, jeg umiddelbart bliver rask. Jeg slipper for dialyse. Jeg skal på immundæmpende medicin, men derudover bliver jeg rask. Andre nyreopererede har fortalt mig, at de fik et helt nyt liv. For mig vil det betyde, at jeg kan komme ud og lege med mine børn, gøre min uddannelse færdig, og leve et normalt liv, siger hun.

Fik hjælp til indsamlingen
Natacha Kragesteen Hansen og kæresten Louis Stisen får masser af støtte. Men specielt en person har hjulpet meget, fremhæver de: Det er erhvervsmanden Claus Walther Jensen, som blandt andet står bag undertøjsvirksomheden Change of Scandinavia, som har sat en intens annonce- og indsamlingskampagne i gang til fordel for den unge familie. Annoncerne var i dagbladene 22. januar, og årsagen til, at han støtter, er, at han selv har stået i en lignende pine, hvor han selv finansierede sin kones nyreoperation.
Til Politiken fortæller han om årsagen til sin støtte til Natacha:
- Jeg kan ikke bare sidde stille og se til. Det er en kamp for livet, det her.

Natacha er født med en nyredefekt. I 2010 blev hun indlagt første gang og siden 2017 har hun haft brug for at få renset blodet af et dialyseapparat på Herlev Hospital.

Uden dialysen vil Natacha dø indenfor en uge, så tre gange hver uge tager hun fra Ishøj til Herlev til behandling. Men dialyse slider på kroppen og belaster de øvrige organer, og så har den heftige bivirkninger for Natacha:

Hun har blandt andet oplevet at gå i koma, få epilepsi-lignende anfald, urinsyregigt, blodprop, muskelkramper, infektioner, højt blodtryk, svimmelhed, besvime, mavesår, lav blodprocent og belastning af hjertet. Samtidig begrænser det hendes liv og udsætter hende for et enormt psykisk pres:

- Det er først og fremmest frustrerende. Jeg er bundet til, at jeg skal derud. Jeg kan ikke gå lang tid uden. Men jeg er glad for, at jeg stadig lever. Det er krævende at være i dialyse. Der sker rigtigt mange ting. Det, der holder mig i gang, er, at jeg får en ny nyre, og at jeg bliver rask. Men det er hårdt. Kroppen føles altid... Jeg har aldrig overskud, jeg er aldrig frisk. Jeg er aldrig rigtig sulten. Jeg skal kæmpe for at spise. Jeg er bombet hver gang, jeg har været i dialyse, de siger det svarer til at løbe en halvmaraton. Det fylder meget, at jeg bliver indlagt i tide og utide, ved aldrig hvornår jeg har en infektion. Det er frustrerende, siger Natacha.

Problemerne med Natachas nyrer slog for alvor igennem, da hun var gravid anden gang:

- For tre år siden, da hun fødte vores andet barn, fik vi at vide, at hendes nyrer var stået af. Fødslen blev sat tidligt i gang, og derfra røg hun direkte i dialyse. Da hun blev gravid havde nyrerne en funktionsprocent på 20, hvilket man godt kan leve med uden dialyse, siger hendes kæreste Louis Stisen.

Natacha står på den danske venteliste til en ny nyre. Men ventetiden er lang og hun har nu ventet i næsten tre år - uden at det er lykkedes, samtidig bliver hendes tilstand værre, og usikkerheden er hård:

- Det er ustabilt. Jeg kan aldrig vide, hvornår jeg får en infektion. Det kan komme lynhurtigt. I gennemsnit hver tredje til sjette måned bliver jeg indlagt, fordi der er noget i vejen, siger hun.

Et tilfældigt møde gav håb

Hvad der ikke er lykkedes for det danske sundhedssystem, lykkedes på to timer for en amerikansk læge, som Louis Stisen mødte helt tilfældigt. Lægen gav Natacha og Louis en behandlingsmulighed, men eneste hage er, at det koster familien 800.000 kroner.

- Jeg sad på en bænk i et busskur og ventede på bussen, da de her to personer kommer og spørger, om de må sidde. Vi falder i snak, og de fortæller, at de er professorer fra John Hopkins Hospital i USA. De havde været på en konference i København. Jeg fortæller dem om Natacha og vores situation, og de vil gerne hjælpe, siger Louis Stisen.

- Dengang tænkte jeg, at det var helt surrealistisk. Jeg havde svært ved at tro Louis, da han sagde, at han havde mødt dem. Og det var først dagen efter, da kirurgen stod der, da jeg var på sygehuset, at det gik op for mig, at det var rigtigt. Jeg synes, det var lidt underligt det hele. Men det er jo et mirakel, siger hun.

Læger tog en prøve af Natachas blod og tog den med til USA. Her kørte lægen prøven gennem et register, og på to timer det lykkedes det at finde seks nyrer, som matcher Natascha i USA:

- Det skete i oktober, og allerede i december fløj vi derovre for at få taget alle de prøver, de skulle bruge. Alt står klar. De er klar til at transplantere allerede i december, siger Louis Stisen.

Programmet, som skal sikre Natacha en ny nyre, består af en kæde af nyrepatienter og donorer. Louis har indvilliget i at donere sin nyre, det samme har Natachas mor. Deres nyrer matcher ikke Natacha, men en af dem matcher en anden patient i den kæde. Med forskellige donorer og modtagere udarbejder lægerne kæden, hvor patienter og donorer bliver matchet op, så alle patienterne modtager en nyre og alle donorerne donerer en nyre.

800.000 kroner

Eneste problem for det unge par er de 800.000 kroner operationen koster i USA. Pengene har de søgt hos Region Hovedstaden med et afslag som resultat. Derfor arbejder de nu hårdt og mod tiden, for at samle de mange penge ind inden 31. januar.

(artiklen fortsætter under billeder)

Billede

Natacha Kragesteen Hansen og Louis Stisen kæmper alt hvad de kan, for at samle pengene ind. Privatfoto


- De er klar i USA. De vil gerne have mig derover i slutningen af januar, så de kan operere i starten af februar, siger Natacha. Derfor er de startet en indsamling, som skal betale udgifterne til operation og rejse.

- Det er en massiv kampagne, og vi har fået en ufatteligt overvældende. Der er mange, der tager kontakt. Mange rørende beskeder og gamle bekendte der ringer, siger Louis Stisen.

Samtidig med, at de samler penge, håber de også at ændre det danske system, så det kan blive mere effektivt i forhold til det amerikanske. Der er nemlig lignende kæder i norden, men her kan patienter kun have en donor med og det sænker antallet af potentielle matches.

- Det skal være lettere at få hjælp til at blive opereret i udlandet, siger Louis Stisen.

Allerede i december kunne Natacha være blevet opereret i USA, men der lød det fra de danske læger, at der muligvis var en nyre i Danmark. Hvis hun sagde ja til den mulighed, skulle hun takke nej til den amerikanske. Natacha takkede ja til den danske, men operationen blev ikke til noget, den matchede alligevel ikke. Derfor kom hun med i en ny amerikansk kæde, ved hjælpe af de amerikanske læger, som de tilfældigt mødte.

I skrivende stund - fredag - er der indsamlet lige omkring 100.000 kroner.

Har debatten om sexisme taget overhånd?