30. marts 2020
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Narkobilist forsøgte at køre fra politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Narkobilist forsøgte at køre fra politiet
Sydkysten - 18. februar 2020 kl. 12:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag klokken 00.42 fik politiet kontakt til en personbil i det nordgående spor på Køge Bugt motorvejen ved Karlslunde.

Da føreren blev bedt om at standse, satte føreren hastigheden op for at køre fra politiet. På et tidspunkt lykkedes det bilisten at vende om på motorvejen for derefter at køre mod færdselsretningen.

Politiet afstod dog fra at følge efter, men genoptog forfølgelsen, da bilisten igen kom kørende i den rigtige retning og kørte væk fra motorvejen til Gyvelkæden, hvor bilen blev efterladt.

To personer stak af fra bilen, men de mange patruljer, herunder en hundepatrulje, fik hurtigt lokaliseret de to. Politiet kunne derfor kort efter foretage anholdelse af en 25-årig mand uden fast bopæl og en 32-årig mand fra Vemb.

Den forladte bil var ikke meldt stjålet, og føreren blev identificeret som den 25-årige mand, der blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og i øvrigt var frakendt kørekortet i forvejen.

Han fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og afhørt til sigtelserne for overtrædelser af færdselsloven, herunder også kørsel mod ensretningen på motorvejen og flugten fra politiet.

Den 32-årige blev hurtigt løsladt, da politiet ikke fandt grundlag for at sigte ham for noget som passager i bilen, medens den 25-årige blev løsladt senere på natten efter afsluttet efterforskning.

Han kan således forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Mandag aften klokken 23.03 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en mindre brand i en skraldespand indendøre på S-stationen.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, så kun skraldespanden blev ødelagt. Ingen kom til skade, men årsagen til branden kendes umiddelbart ikke, men formodes at være uforsigtighed med noget brandbart.

Mandag aften fik politiet en henvendelse fra en husejer, som havde talt med sine naboer om en mistænkelig mand i området. Manden havde ifølge naboerne været inde ved flere villaer, hvor manden havde taget i dørene og derefter var gået fra stederne igen.

Politiet kørte til området for at lede efter manden, der blev beskrevet som: A: Mand, 30-40 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Yderligere kendetegn: mørkt fuldskæg, Iført: Blå dynejakke med sort på skuldrene, Medbragte: herrecykel. Politiet fandt dog ikke manden, så hvad mandens reelle ærinde har været er fortsat uopklaret.

Mandag aften anholdt og sigtede færdselspolitiet en 58-årig mand fra Tune for spirituskørsel i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.