
Venstres folketingsgruppe på Christiansborg har omkonstitueret sig og det har haft betydning for det lokale folketingsmedlem Morten Dahlin. Han skal således frem over varetage posten som formand for Folketingets retsudvalg.
Efter at den tidligere formand for retsudvalget, nordjyske Preben Bang Henriksen, er blevet udnævnt til partiets retsordfører er Morten Dahlin, der også sidder i byrådet i Greve, trådt ind som formand for retsudvalget. Et arbejde som han glæder sig meget til og som også får betydning for Greve og Solrød.
- Det er en stor ære at få lov at blive formand for retsudvalget. Det er et område der ligger mit hjerte meget nært. Og jeg glæder mig meget til at arbejde med, hvordan vi får skabt mere tryghed for danskerne helt generelt. Fx skal vi have kigget på, hvordan vi får skabt mere tryghed omkring Hundige Station og hvordan vi får forhindret nogle af de mange indbrud vi desværre er plaget af her i Greve og Solrød, udtaler Morten Dahlin.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her