16. oktober 2021
Farshad Farzankia. PR-Foto: Rasmus Weng Karlsen
Farshad Farzankia. PR-Foto: Rasmus Weng Karlsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød Farshad Farzankia på ARKEN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød Farshad Farzankia på ARKEN
Sydkysten - 25. september 2021 kl. 16:38

Ishøj: Den iranskfødte kunstner Farshad Farzankia har taget den danske kunstscene med storm og vakt international opmærksomhed. Kom og mød den udstillingsaktuelle kunstner, som deler tanker om sin kunst. Farshad Farzankia er i øjeblikket aktuel på ARKEN med sin første, store museumsudstilling, der viser maleri, tegning og collager. Hans værker er kraftfulde og ekspressive med en motivverden, der både udspringer af hans egen personlige erindringsverden og trækker på væld af inspirationer fra persisk og vestlig kultur, oldtid og samtid. Ikke bare billedkunsten, men også alverdens film, musik, litteratur og filosofi finder vej ind i hans maleri.

Onsdag den 29. september kl. 17.30 fortæller Farzankia om sit maleri, om hvad det betyder for ham at male, og hvad især filmen betyder for hans arbejde som kunstner. Det sker i en samtale med udstillingens kurator, Dorthe Juul Rugaard. Talken er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig via arken.dk/kalender.

Udstillingen Farshad Farzankia - Hvis jeg står kan opleves på ARKEN til og med den 27. februar 2022.

Rejser du til udlandet i år?