28. november 2020
Marianne Friis-Mikkelsen (K). Arkivfoto
Marianne Friis-Mikkelsen (K). Arkivfoto
Foto: Jorgen Bresson DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marianne Friis-Mikkelsen (K) stiller op til regionsrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marianne Friis-Mikkelsen (K) stiller op til regionsrådet
Sydkysten - 29. oktober 2020 kl. 18:02
Af AF Søren Schaadt LArsen

Marianne Friis-Mikkelsen, som lige nu sidder i Vallensbæks Kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti, vil nu forsøge at få en plads i Region Hovedstadens regionsråd.

- Det er for at gøre en indsats for Vallensbæk og Vestegnen. Vi mangler nogen herude fra, som kan sikre et bedre samarbejde mellem kommunen og regionen. Det er der, jeg har tænkt, at jeg vil lægge mine kræfter, forklarer Marianne Friis Mikkelsen.

Med offentliggørelsen af sit kandidatur til regionsrådet, meddeleler hun samtidig, at hun ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen, men satser fuldt og helt på regionsrådet.

- Går man ind på noget, så skal man også gøre det helhjertet. Jeg tror ikke, at jeg kan have mine ben begge steder, så jeg satser på regionen, forklarer hun.

Marianne Friis-Mikkelsen vil bruge de erfaringer, som hun har samlet i Vallensbæks kommunalbestyrelse i sit arbejde i regionsrådet - hvis hun kommer ind:

- Jeg kan jo ikke vide, om jeg kommer ind. Det aner man jo ikke. Nu må vi se, hvor højt jeg kan komme op på partiets opstillingsliste, forklarer hun og siger:

- Jeg har beskæftiget mig med børn og unge, hele det sociale område og teknik og miljø. Det er de udvalg, jeg sidder i nu, og den viden vil jeg tage med ind i regionen, forklarer hun.

Også sager, som hun har arbejdet med i udvalgene, vil hun arbejde videre med i regionen:

- Jeg vil arbejde videre med støjproblemerne fra trafikken og hastighedsnedsættelser. Kommunerne skal have mulighed for at selv at sætte hastigheden på vejene i kommunen, forklarer Marianne Friis-Mikkelsen. Derudover peger hun på, at hun i regionen vil kigge på det tværfaglige samarbejde blandt speciallægerne:

- Det handler om at borgerne ikke skal fise rundt fra den ene læge til den næste læge for at få en behandling, forklarer hun.

- Og så vil jeg arbejde med børn og unge, det er også noget af det, jeg brænder for, efter som jeg er tidligere pædagog, forklarer Marianne Friis-Mikkelsen.

Regionsrådsvalget finder sted samtidig med kommunalvalget i 2021.Inden da skal hendes placering på stemmesedlen findes:

- Nu er det storkredsens opgave at forhandle en plads til Marianne så højt oppe på kandidatlisten som muligt. Vi glæder os til at bakke Marianne op i hendes valgkamp. Det vil være fantastisk at få et Regionrådsmedlem fra Vallensbæk til at varetage vores- og Vestegnens interesser i Regionen, skriver de konservative i Vallensbæk i forbindelse med offentliggørelsen af hendes kandidatur.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?