26. februar 2021
Sidste år åbnede lægerne i Brohuset deres nye klinik. Med gode faciliteter og flere læger på samme sted, forsøger kommunerne at tiltrække læger til Ishøj og Vallensbæk. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Sidste år åbnede lægerne i Brohuset deres nye klinik. Med gode faciliteter og flere læger på samme sted, forsøger kommunerne at tiltrække læger til Ishøj og Vallensbæk. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange læger lukker for tilgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange læger lukker for tilgang
Sydkysten - 11. februar 2021 kl. 06:51
Af Søren Schaadt LArsen

Vallensbæk/Ishøj: Alle praktiserende læger i Vallensbæk har lukket for tilgang. I Ishøj har 80 procent lukket for tilgang. Det viser en opgørelse fra PLO - Praktiserende Lægers Organisation.

Vallensbæks sundheds- og kulturchef, Annette Hein-Sørensen, fortæller at lægerne i Vallensbæk har haft lukket for tilgang siden sommer, men at man er ved at rekruttere flere læger til kommunen:

- Vi har fået tildelt to nye kapaciteter, ydernumre, så to nye læger kan komme og få en praksis. Det blev vi tildelt lige før sommerferien af Region Hovedstaden. Det er også regionen, der søger lægerne, mens vi er med inde over med rådgivning, forklarer Annette Hein-Sørensen.

Men ledige kapaciteter er ikke altid lette at få fyldt ud, lyder det fra Ishøj byråds formand for Social- og Sundhedsudvalget, Merete Amdisen (S):

- Vi har den udfordring, at vi har ledige kapaciteter. Vi har ydernumre, men ingen kapaciteter til at besætte dem. Det er en kæmpe udfordring, forklarer hun.

Begge kommuner er i tæt dialog med Region Hovedstaden omkring læge-situationen:

- Det er vigtigt, at have let adgang til sundhedsvæsnet, forklarer Merete Amdisen.

- Når man flytter til kommunen vil man selvfølgelig gerne have en læge i sin egen kommune. Og hvis man er syg, så er det da dejligt, at have sin læge tættere på, men vi skal lige have dem til kommunen, forklarer Annette Hein-Sørensen. Det kan dog være svært tiltrække læger.

Læger i Ishøj og Vallensbæk
I januar 2021 var der ni aktive læger i Ishøj Kommune som i alt havde 18.673 patienter. Det vil sige, at hver læge i gennemsnit havde 2074 patienter. I Ishøj er der lige nu tre ubesatte lægestillinger. De 12 kapaciteter er fordelt på 5 praksisklinikker i Ishøj Kommune

Der er i øjeblikket seks lægeklinikker med i alt ti lægekapaciteter i almen praksis i Vallensbæk Kommune. De har i øjeblikket allesammen lukket for patienttilgang. Ud af de seks er tre enkeltmandspraksis og tre er kompagniskabspraksis. Heraf er der en praksis med tre læger og to praksis med to læger. Udover dette kan der være tilknyttet uddannelseslæger. Vallensbæk har fået tildelt to nye lægekapaciteter, så man kommer op på i alt 12 lægekapaciteter.

Gør sig attraktive
- Vi ser i forvejen, at læger på Vestegnen har væsentligt flere borgere end læger andre steder, siger Merete Amdisen og understreger, at det ikke er med til at gøre Vestegnen attraktivt for læger.

Derfor har kommunerne sammen med regionen sat flere initiativer i gang, som skal få lægerne til Ishøj, Vallensbæk og det øvrige Vestegnen.

- Vi arbejder på, at de læger, vi har, får flere unge læger, som er under uddannelse, ind i klinikkerne. Det er en måde at rekruttere på. De unge læger kan også søge penge til at etablere deres praksis. Og så er der en tendens til, at de unge læger gerne vil arbejde steder, hvor der er større faglige fællesskaber, siger Annette Hein-Sørensen og nævner Sundhedshuset i Vallensbæk Nord, som man netop har bygget om, så der er plads til endnu en læge, som dermed gør fællesskabet større.

Merete Amdisen nævner Brohuset og flere andre udvidede lægeklinikker i Ishøj. Men initiativerne er ikke altid nok:

- Jeg ved ikke, hvilke håndtag vi skal dreje på for at gøre det mere attraktivt for at få læger til området. Det er svært, og vi har brug for regionens hjælp, for at få dem herud, lyder det fra Merete Amdisen, som frygter situationen kan blive værre:

- Vi er i den situation, at hvis de læger, der går på pension ikke bliver erstattet, så er kommer vi i en situation, hvor borgerne ikke kan få en læge, og hvor det er svært at få en tid, når der er brug for det, forklarer hun.

Lægen er udenbys
Mange borgere på Vestegnen har af forskellige årsager læger i andre kommuner, end den, de bor i, ligesom mange borgere fra andre kommuner har læge i Vallensbæk:

- Borgerne har læger på kryds og tværs af kommunegrænserne. Der kan være mange grunde til at borgerne vælger en læge et andet sted, Annette Hein-Sørensen og nævner blandt andet, at flytning eller at have søgt en anden læge:

- Hvis man bor i Vallensbæk og vil finde en anden læge lige nu, må man finde en et i en anden kommune, men når der kommer flere læger til Vallensbæk har man mulighed for skifte til en af dem, forklarer hun.

PLOs gennemgang af samtlige kommuner viser, at mange læger på Vestegnen har lukket for tilgang, men at man eksempelvis i Brøndby på et år er lykkedes med at gå fra at 80 procent havde lukket for tilgang til 42 procent. Generelt er antallet med lukket praksis også faldende i København.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?