19. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Malerier skænket til Pilehavehus i indflytningsgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Malerier skænket til Pilehavehus i indflytningsgave
Sydkysten - 06. juni 2021 kl. 10:19

Vallensbæk: Cafeen på Pilehavehus summede af liv torsdag eftermiddag. Kagegafler og kaffekopper klirrede mod tallerkner og underkopper, og snakken gik mellem de beboere, der var mødt op. Den gode stemning hang tykt i luften.

Efter flere måneder med nedlukninger og aflysninger var det tiltrængt at have noget at mødes om. I dag mødtes beboerne for at stemme, om hvilke to ud af fire malerier der skal hænge og pryde væggene i den nye tilbygning til ældreboligerne.

- Hvis der er noget, vi kan lære af kriser, så er det, at kunst kan hjælpe os videre. Kunst binder os sammen og vækker forskellige følelser hos os alle. De nye boliger på Pilehavehus er blevet taget godt imod, og de nye beboere er så småt ved at finde sig til rette i deres hjem. Nu bliver væggene på fællesarealerne udsmykket med to nye kunstværker, sagde Henrik Rasmussen, som var mødt op i cafeen for at overrække kunsten til Pilehavehus.

Kunstneren Poul Kokholm havde stillet op med fire fantastiske malerier af lokale motiver til Pilehavehus. Et billede af et grønt område fra Landsbyen og et billede fra havnen en vinterdag var de to malerier, der blev udvalgt til at hænge i den nye tilbygning.

Og et enstemmigt glædesudbrud gik gennem forsamlingen, da borgmesteren kunne fortælle, at de to øvrige malerier bliver skænket til fællesområdet omkring cafeen.

Ikke alle beboere havde mulighed for at møde op i cafeen til selve afstemning. De havde derfor afgivet deres stemme på forhånd og fået serveret kaffe og kage i boligen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?