20. juni 2019
Fra ophængningen på Solrød Bibliotek ses fra venstre Michelle Sørensen, Charlotte Andersen og borgmester Niels Hörup.
gallery icon

Se billedserie

Fra ophængningen på Solrød Bibliotek ses fra venstre Michelle Sørensen, Charlotte Andersen og borgmester Niels Hörup.
Foto: Bjørn Armbjørn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Maleri og fotos til varigt minde om stor dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maleri og fotos til varigt minde om stor dag
Sydkysten - 24. februar 2014 kl. 14:57
Af Jørgen Büchler
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød: Med ophængningen af et maleri udført af de kendisser, der var med til at fejre Lyserød Lørdag på Solrød Gymnasium den 5. oktober, er der skabt et varigt minde om den store dag med glæde, grin og følelser, men også tid til at mindes dem, man har mistet til denne frygtelige sygdom.

Initiativtagerne til arrangementet, Michelle Sørensen, som dengang var centerkonsulent i Solrød Center, og Charlotte Andersen, der har job som tjener i centret - og fik god støtte fra Solrød Centerforening, som var hovedsponsor, og Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling - stod for ophængningen på Solrød Bibliotek med hjælp af borgmester Niels Hörup (V), der var konferencier. Maleriet er omkranset af fotos fra det store arrangement, hvor der blev spillet banko til fordel for den gode sag. Numrene blev råbt op af kendisserne, og det fik folk til at strømme til gymnasiet.

- I alt fik vi samlet omkring 40.000 kr. ind i kontanter, og med alle sponsorater og præmier nærmer vi os et beløb på omkring de 90.000 kr., fortalte Michelle Sørensen og Charlotte Andersen ved ophængningen.

- Der var en god stemning med sjov og ballade for at støtte en alvorlig sag, lød det fra Niels Hörup.

- Tak til alle, der støttede op omkring den gode sag, siger Michelle Sørensen og Charlotte Andersen og fortsætter: - En stor tak skal også lyde til de kendisser, der var mødt op og leverede underholdning ud over det sædvanlige, vore to værter, Michael C.U.P. Kløvedal og vores borgmester og ambassadør for Kræftens Bekæmpelse i Solrød, Niels Hörup, som formåede at holde styr på rammerne for arrangementet på deres egen underholdende facon.

- Af hjertet ligeledes stor tak til Jøden & Hefty, Kurt Thyboe, Jessica Sky, Nadialine von Bach, Karsten Green, Morten Sørensen, Trine Larsen, prins Henrik, Ronnie Garner, Torben Lendager, Solrød Centerforening, Solrød Centrets butikker og alle udefra kommende sponsorer, som har været med til at gøre dette arrangement til en mulighed.jøb