20. januar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magnet i underbukser udløste kæmpebøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magnet i underbukser udløste kæmpebøde
Sydkysten - 11. december 2019 kl. 15:13
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Betjenten havde sine snushaneantenner ude, da han mandag den 9. december kontrollerede en 48-årig lastbilchauffør og hans lastbil på Køge Bugt Motorvejen. Umiddelbart så alt ud til at være i orden, men betjenten fattede dog alligevel mistanke om, at ikke alt var, som det skulle være, og derfor blev en større undersøgelse af af den polske mand og hans lastbil.

Det viste sig herefter, at chaufføren havde brugt en magnet til at snyde lastbilens takograf, og at han havde gemt magneten i underbukserne, for at politiet ikke skulle finde den. Det lykkedes dog ikke for ham at skjule magneten, og politiet mener at kunne bevise, at manden har anvendt magneten i alt tre gange.

Alt dette medførte en samlet bøde på 94.500 kr. og en påstand om, at chaufføren skal frakendes retten til at køre bil og lastbil i Danmark. Dette bliver dog først afgjort ved et retsmøde, som er planlagt til februar 2020.

Chaufføren erkendte ved afhøringen alle forholdene, og bøde samt omkostninger blev betalt samme dag.