30. juli 2021
I uge 24 er Vallensbæk en del af Mænds Sundhedsuge. PR-foto
I uge 24 er Vallensbæk en del af Mænds Sundhedsuge. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mænds sundhed i fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mænds sundhed i fokus
Sydkysten - 13. juni 2021 kl. 11:17

Vallensbæk: Det globale sundhedsinitiativ Mænds Sundhedsuge sætter i uge 24 fokus på mænds trivsel og mentale helbred, både i og efter Coronakrisen. Vallensbæk Kommune har i anledning af ugen stablet en række fysiske og sociale arrangementer på benene med fokus på at forbedre trivslen hos mænd.

En tur i svømmehallen, et spil padel-tennis, intro til SUP og hunde-agilitytræning er nogle af de aktiviteter, som mænd i Vallensbæk Kommune kan gøre brug af under Mænds Sundhedsuge. Det er også muligt at dyrke fitness udenfor og komme til åbent hus hos Den Gode Kammerat, der er et fællesskab for mænd over 60 år, som føler sig uønskede alene.

Der er god grund til at rette fokus mod mænds fysiske og mentale trivsel. Ifølge Forum for Mænds Sundhed får langt færre mænd end kvinder behandlet deres psykiske problemer i tilstrækkelig grad. En af konsekvenserne af dette er bl.a., at mænd med psykiske problemer lever 20 år kortere end mænd generelt.

For at forebygge de kedelige statistikker og forbedre mænds trivsel vedtog Verdenssundhedsorganisationen i 2018 "Strategi for mænds sundhed og trivsel" med støtte fra den danske regering.

I Vallensbæk Kommune har der i en årrække været fokus på mænds trivsel med bl.a. Den Gode Kammerat og Fars Køkkenskole, som en del af kommunens indsats for at bidrage til borgernes sunde og gode liv. Med Mænds Sundhedsuge er ønsket at endnu flere kan gøre brug af kommunens tilbud.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?