16. december 2017
En person fra Vallensbæk fik for nylig hjælp af TrygFondens livreddere, da han var kommet for langt ud. Foto: TrygFonden
En person fra Vallensbæk fik for nylig hjælp af TrygFondens livreddere, da han var kommet for langt ud. Foto: TrygFonden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livreddere måtte hente surfer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livreddere måtte hente surfer
Sydkysten - 13. august 2017 kl. 08:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skolernes sommerferie er ved at være slut, og det betyder, at det er tid for TrygFonden Kystlivredning til at takke af for badesæsonen. Sidste chance for at hoppe i vandet på en strand med livreddere er onsdag den 16. august.

Snart pakker livredderne grejet sammen og lukker livreddertårnene på strandene. Det ser ud til, at den sidste uge med livredderne giver gode chancer for sol, og derfor er det med at benytte muligheden for at bade, mens livredderne holder øje.

- Når skolernes sommerferie slutter, kommer der markant færre mennesker på strandene, og derfor er det en naturlig afslutning på livreddersæsonen. Vi håber, at den kommende uge giver de badeglade gode muligheder for at få en dukkert, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

Sommeren i år er i høj grad en surfer-sommer, der byder på god vind stort set hver dag. Det betyder også redningsaktioner, hvor surfere er kommet i problemer, senest måtte en surfer reddes i land ved Vallensbæk Strand i weekenden.

Her spottede livredderne på Vallensbæk Strand med kikkert en surfer omkring en kilometer fra kysten, der signalerede, at han havde brug for hjælp. Livredderne bad om assistance fra livredderne fra Brøndby Strand, som sejlede til Vallensbæk og guidedes ud til surferen af livredderne på land. En cirka 50-årig surfer havde knækket bommen og kunne derfor ikke styre eller holde højde. Surferen blev sejlet ind til land. Fralandsvinden gjorde, at situationen var livstruende, da surferen ikke havde mulighed for at komme tilbage på land ved egen hjælp.

- De gunstige vindforhold tiltrækker rigtig mange surfere til kysterne. Vi ser ofte, at de kommer alt for langt ud fra kysten, og særligt når de er alene på vandet, løber de en rigtig stor risiko. De surfere, vi redder i land, er utrolig chokerede over, at de pludselig er havnet i en så kritisk situation. Derfor kan vi ikke opfordre nok til, at man tænker sig om, holder sig tæt ved land og tager en makker med på vandet, så man kan hjælpe hinanden. Det er også godt at have en vandtæt mobil med, så du kan tilkalde hjælp og fortæl altid dine nærmeste, at du tager på vandet, så de holder øje med, at du kommer tilbage på land, siger Anders Myrhøj.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk