20. september 2021
Lion holder igen loppemarked. Det sker i oktober. PR-foto
Lion holder igen loppemarked. Det sker i oktober. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lions inviterer til stort Halmarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lions inviterer til stort Halmarked

Lions Ishøj kan endelig åbne op for det store loppemarked i weekenden 9. og 10. oktober.

Sydkysten - 11. september 2021 kl. 10:44

Ishøj: Det var planlagt, at Lions Ishøj Halmarkedet skulle afholdes i marts 2021. Det var ikke muligt, da Ishøj Idræts & Fritidscenter har være ombygget til Corona Vaccinecenter.

Nu har Lions Ishøj fået grønt lys og i gang med planlægning og indtegning af lopper og kræmmere. Det er allerede godt i gang og mange stadepladser er allerede reserveret. Lions Ishøj forventer udsolgt inden for få uger.

Med entrebillet på 20 kr. er du med til at støtte Lions Ishøjs humanitære arbejde. Børn under 12 år har gratis adgang ifølge med en voksen

Hele overskuddet fra markedet doneres til humanitære formål. Lions Ishøj donerer meget til lokale foreninger i Ishøj, men også nationalt og internationalt.

Lars Andersen fra Lions Ishøj udtaler, at det forventes, at der kommer mere end 110 lopper/kræmmere og ca. 2.000 besøgende. Så der bliver en livlig handel i hallerne.

Sidst, Lions holdt Halmarked i marts 2020, var der totalt udsolgt af stadepladser.

På markedet kan du gøre en god handel. Der bliver i sagens natur et bredt udvalg af både nye og brugte varer, og rig mulighed for at gå på jagt blandt de mange stader for at finde lige netop det, du ikke kan undvære. Mange lopper har i denne Corona tid haft rig mulighed til at få tømt "loftet", og har derfor et bredt udvalg af gamle og værdifulde ting.

Om lørdagen vil Helle Kamvig, vurderingschef hos Lauritz.com, afholde et vurderings- arrangement. Her kan du komme og få en ekspert til at vurdere, hvad et stykke design, smykke eller kunst er værd. Medbring kunst, sølv, keramik, porcelæn, smykker, ure, m.m. Har du et billede på væggen eller andre genstande, du tror er noget af værdi, så tag det med for en vurdering.

Cafeen i Idrætscenteret vil være åbent. Her er der mulighed for at indtage et godt måltid. Derudover vil der blive åbnet et ekstra udsalgssted ved den hal, hvori loppemarkedet afholdes. Her kan købes kaffe, mad- og drikkevarer samt lidt godt til børnene til en rimelig pris.

Der er god mulighed for gratis parkering. Læs mere om Halmarkedet på Lions Ishøjs hjemmeside: www.ishoej.lions.dk.

Synes du, at kommunen er der for dig?