13. august 2020
COCO2
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille hund spiste hash på stranden: Døde senere samme aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille hund spiste hash på stranden: Døde senere samme aften
Sydkysten - 21. juli 2020 kl. 04:55
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det hele gik bare så stærkt.

Sådan siger Sandra Bischof Nielsen om processen fra hendes 11 år gamle pomeranian hund blev indlagt om aftenen 27. juni til den få timer senere afgik ved døden.

Ifølge dyrlægen er årsagen, at hunden har spist hash, som den muligvis har fundet ved hundestranden i Ishøj.

- Vi var nede og gå tur med Coco, og jeg lagde godt mærke til, at han havde fundet noget, som var spændende og som han gik og tyggede på, da han rendte rundt for sig selv, siger Sandra Bischof Nielsen.

- Vi tog fat i ham, og vi fik også vristet noget ud af munden på ham, men vi tænkte, at det nok bare var tang, siger hun.

Da de kom hjem fra hundestranden oplevede de dog, at Coco begyndte at opføre sig mærkeligt. Han var træt, og han begyndte at kaste væske op.

- Det har han gjort før. når han har drukket for meget saltvand, så vi tænkte ikke nærmere over det, siger Sandra Bischof Nielsen.

Men Sandra og forældrene reagerede prompte, da Coco begyndte at få krampeanfald, og de fik hurtigt bragt ham til et dyrehospital i Valby.

- Vi får ham indlagt, og de første blodprøver viser allerede her, at han har indtaget euforisirende stoffer, siger Sandra Bischof Nielsen.

På dyrehospitalet beslutter de, at de vil indlægge Coco over natten, så han kan komme sig, men da familien er kommet hjem bliver de ringet op fra hospitalet, som siger, at Coco er kommet i respirator, fordi han ikke selv kan trække vejret.

- De spørger, om de skal fortsætte, eller om de skal slukke for den, siger Sandra Bischof Nielsen.

- Vi belsutter, at de skal fortsætte, men en time efter ringer de og siger, at Cocos hjerte er stoppet.

Vil advare andre

Da familien for en uge siden henter Cocos aske får de bekræftet, at hunden havde indtaget hash, og derfor har Sandra valgt at dele oplevelsen på facebook for at advare andre.

- Det er næsten en måned siden, at han døde, men vi ville være helt sikre, inden vi gik ud og skrev noget på sociale medier, siger hun.

Hun er overbevist om, at det er på hundestranden, at Coco har spist hash.

- De eneste steder, han var den dag, var hjemme i haven og på hundestranden, så jeg kan ikke se, hvor han ellers skulle have fundet det, siger Sandra Bischof Nielsen.

Hun ønsker ikke at skabe frygt blandt andre hundeejere, men hun vil opfordre til, at man er ekstra opmærksom, hvis ens hund bliver ekstra optaget af noget, eller begynder at vise symptomer.

- Folk skal stadig tage deres hunde ned på hundestranden, men vær opmærksomme. Vi ved ikke, om det er en lille klump hash eller et stort skod, Coco har spist, men det har højst sandsynligt ligget på stranden, siger hun.

Derudover understreger hun, at det muligvis ikke er alle hunde, der risikerer at dø, hvis de indtager hash.

- Men Coco var både 11 år gammel, og så var han en lille hund på mellem tre og fire kilo. Der har måske ikke været så meget at stå imod med.

Hunde kan blive i øvrigt blive tiltrukket af hash, fordi det har en sødlig lugt, som gør hundene nysgerrige.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?