18. september 2021
Leon Mackvel var næsten med, da Øfeldt Centret flyttede fra København til Karlsunde. Foto: Jens Wollesen.
gallery icon

Se billedserie

Leon Mackvel var næsten med, da Øfeldt Centret flyttede fra København til Karlsunde. Foto: Jens Wollesen.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leon fejrer 50 år hos Øfeldt: - De er som min familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leon fejrer 50 år hos Øfeldt: - De er som min familie
Sydkysten - 01. august 2021 kl. 09:03
Af Emil Abkjær Kristensen

Leon Mackvel og Teddy Øfeldt spærrer øjnene op en ekstra gang. Foran dem står beviset på, at den hjælp og den træning de tilbyder virker. For et år siden var spastisk lammede Bent bundet til en kørestol, og nu er han selv i stand til at gå ved hjælp af et par krykker.

Året er 1972 og året forinden har Teddy Øfeldt spurgt sin gamle ven og træningsmakker Leon Mackvel om han ville være en del af et behandlingstilbud, hvor handicappede ved hjælp af intensiv styrketræning kunne få en anderledes og bedre tilværelse, som Teddy har sat i søen nogle år forinden.

- Vores første patienter havde brug for hjælp og støtte til at lave styrketræningen, og de redskaber, vi byggede dengang, lignede virkelig noget fra Storm P, husker Leon Mackvel.

De to barndomsvenner havde en enorm tro på, at styrketræning og stærke muskler kunne gøre en positiv forskel for netop handicappede og patienter med smerter i kroppen.

- Vi havde selv brugt mange timer på at styrketræne, og omkring 1960 arbejde vi som instruktører hos HC Victor, som også var fysisk træner for fodboldholdet Benfica. Her fik vi på et tidligt tidspunkt under huden, at de punkter, der er for svage, de skal trænes, siger Leon Mackvel,

Skåret ind til benet er det den grundtanke, der hele vejen igennem har gennemsyret den virksomhed, der siden fik navnet Øfeldt Centrene, hvor Leon Mackvel 1. august kan fejre 50 års jubilæum.

Fantastisk rejse
Selvom de to venner havde brugt et år på at hjælpe Bent ud af kørestolen og en anden spastisk lammet, Jørgen, til en bedre tilværelse, så var lykken ikke gjort.

I fem år, fra 1971 til 1976 arbejder Leon Mackvel og Teddy Øfeldt nærmest i døgndrift for at få behandlingstilbuddet op at køre. I dagtimerne behandler de uden at få løn for det, og om aftenen og nætterne går Leon vagt på Christiansborg, mens Teddy arbejder som mælkemand.

- Det var en fantastisk tid og det var en hård tid, men vi var så opsat på, at det skulle lykkes, siger Leon Mackvel.

I de fem år bruger Leon og Teddy tid på at dokumentere de fremskridt, de ser hos patienterne. De filmer udviklingen hos dårligt gående, som over tid bliver bedre, og hos handicappede, som gradvist får førligheden tilbage.

I 1975 bærer arbejdet frugt, og efter en lovændring, som nbetyder, at deres patienterne kan få tilskud, begynder de at behandle lægehenviste patienter, som har ondt forskellige steder i kroppen.

- Nogle mente, at vi var farlig for vores omgivelser, fordi vi indførte træning af de områder, hvor det gjorde ondt. Dengang var behandlingen mod smerter i ryggen, at man skulle gå hjem og ligge stille, siger han.

I 1976 flyttede virksomheden til Karlslunde, hvor Teddy og Leon kunne ansætte fem-seks behandlere. I dag har Øfeldt Centrene 30 behandlere ansat på centrene i Karlslunde og Rødovre.

- Det har været en fantastisk rejse og et fantastisk liv hele vejen igennem, og jeg er meget stolt over at have været med til at bygge Øfeldt Centrene op, siger Leon Mackvel.

Vennen døde
Eneste skår i glæden for Leon Mackvel er, at hans gamle ven og grundlægger af Øfeldt Centrene Teddy Øfeldt, ikke kan være med til at fejre det flotte jubilæum. Teddy døde efter længere tids sygdom i november 2018, og i dag er det hans enke, der er administrerende direktør, mens børnene Alex og Dorthe Øfeldt også er en del af direktionen.

- Jeg savner Teddy helt forfærdeligt, vi var bedste venner, og vi har kendt hinanden hele livet. Jeg er ked af, at han ikke er her længere, men jeg er glad for, at Teddys familie har kørt det videre, siger Leon Mackvel.

- Jeg har ikke selv stiftet familie, men hos Øfeldt har jeg fået en familie, og jeg kan ikke undvære sammenholdet hernede.

Og i Øfeldt-familien er de også glade for, at Leon Mackvel fortsat er en del af virksomheden.

- Leon har haft kæmpe betydning for, hvor virksomheden er i dag, og hver dag er han med til at inspirere os andre, når han selv står og laver squat med 75 kilo på ryggen, det presser os andre til selv at passe på os selv, og selv være i god form, for det kræver den type behandling, vi laver.

- Med al den erfaring, og de mange patienter, han har hjulpet igennem 50 år, er han en person, vi kan læne os op ad, siger Alex Øfeldt.

Alvorligt syg
Den gode fysiske form kom ham også tilgode, da Leon Mackvel for seks år siden blev alvorligt syg, og havde det ikke været fordi, sygehuset sent i processen fandt ud af, hvad han egentlig fejlede, så havde han ikke været her idag.

- En dag blev jeg pludselig dårlig og gik til lægen, jeg havde svært ved at trække vejret, og det endte med, at jeg blev indlagt, siger Leon Mackvel.

- De kunne ikke finde ud af, hvad det var, og jeg fik det hele tiden værre og fik endnu sværere ved at få luft. Heldigvis arbejde de hårdt på sagen, og fandt til sidst ud af, at en bindevævssygdom havde bredt sig til mine lunger, og da de først fandt ud af det, var kuren den rigtige penicillin, siger han.

Efter sygdommen var Leons iltoptag helt nede på 80 procent, men så snart han var udskrevet, gik han i gang med genoptræningen.

- Allerede ved et tjek et halvt år efter var mit iltoptag oppe på 95 procent, husker Leon Mackvel.

1. august har Leon Mackvel 50 års jubilæum, og det bliver fejret 20. august, hvor Leon Mackvel vil få overrakt den Kongelige Belønningsmedalje.

Synes du, at kommunen er der for dig?