18. maj 2021
På Fars Køkkenskole ONLINE er det Fars Køkkenskoles børnekok, Jonas, og Nora på 11 år, der viser, hvordan fædre og børn kan lave dagens ret og nogle seje køkkenfif og fiduser. Pressefoto
På Fars Køkkenskole ONLINE er det Fars Køkkenskoles børnekok, Jonas, og Nora på 11 år, der viser, hvordan fædre og børn kan lave dagens ret og nogle seje køkkenfif og fiduser. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lav mad med far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lav mad med far

Fars Køkkenskole ONLINE, give fædre og børn i Greve kvalitetstid og smagfulde oplevelser.

Sydkysten - 24. april 2021 kl. 17:46

Kvalitetstid mellem far og barn. Spruttende pander, lækre råvarer og en humørfyldt oplevelse. Det er bare nogle af ingredienserne i Fars Køkkenskole ONLINE, som er en coronavenlig udgave af Fars Køkkenskole, der gør det let for fædre og børn at komme i gang med køkkenhyggen derhjemme.

- Ideen er simpel. Køb en billet på vores hjemmeside, og vi sørger for at varerne bliver pakket til afhentning i det lokale supermarked. Efterfølgende modtager far og barn også link til en video, så de synkront kan lave mad hjemme hos dem selv med Fars Køkkenskoles børnekok og et barn. Her får de tips og tricks til at lave maden sammen. Det er simpelt og det virkede vildt godt i Skanderborg, hvor vi testede det inden jul, siger Jonas Vigkilde, der er projektudvikler i Hello Kitchen, der står bag konceptet Fars Køkkenskole.

Fars Køkkenskole ONLINE sker i et samarbejde mellem Hello Kitchen og den lokale ildsjæl fra Greve, Heidi Rehder, der er køkkenskole-underviser og madkyndig. Heidi står for at formidle tilbuddet samt for uddeling af varer og opskrifter.

- Jeg vil rigtig gerne støtte op om fælleskabende projekter - også ONLINE. Jeg har undervist på Fars Køkkenskole i mange år og det er fantastisk at opleve den glæde, der opstår, når fædre og børn laver mad sammen. Online-modellen er en forløber for den rigtige Fars Køkkenskole, hvor fædre og børn mødes i skolekøkkener, som vi skal starte op i Greve, så snart vi får lov - og det glæder jeg mig til, siger Heidi Rehder.

Tilbuddet er til fædre, bedstefædre, bonusfædre og børn, der går i 2-5. klasse.

Interesserede fædre kan skaffe sig en af online-pladserne på: https://farskoekkenskole.dk/online. Det koster 139 kr. for link til video, opskrift og madvarer, der giver et måltid til 4 personer. Det er føtex i Greve, der pakker varerne, som skal hentes torsdag d. 6. maj i tidsrummet 15.30-17.30.

Fars Køkkenskole ONLINE er er del af projektet "En ny model for lokale madlavningsaktiviteter, der booster madglæde, sundhed og fællesskaber", som er støttet af Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Som en del af projektet skal Fars Køkkenskole starte op i 15 nye byer.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?