6. december 2019
Andreas læser op for læsehunden Oscar.
Andreas læser op for læsehunden Oscar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læsehund hjælper børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læsehund hjælper børnene
Sydkysten - 01. november 2015 kl. 19:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve Bibliotek har taget et nyt initiativ til at fremme læselysten hos kommunens børn samt støtte børn med læsevanskeligheder. Initiativet går ud på, at børnene kan læse for læsehunden Oscar torsdage fra 16-17 eller efter aftale. Initiativtageren til projektet er Inge Stentzer, som er frivillig i foreningen Læsehunde, samt børnebibliotekar Ida Kristine Jensen, som selv har hund.

arrow Læs også: Flere biblioteker kan få en læsehund

Ida fortæller, at læsehundene hjælper børn med at finde motivationen og glæden til at få trænet læsningen.

- Tanken er, at børnene deltager i et læseforløb én gang om ugen i seks uger på Greve Bibliotek. Her møder de hver gang læsehunden Oscar og dens ejer, Inge. De læser højt i ca. ½ time og hygger sig. Og Oscar hverken retter eller dømmer barnet, fortæller børnebibliotekaren og fortsætter:

- Og efter endt forløb får barnet et flot diplom samt forhåbentlig en bedre forståelse for og lyst til at læse.

Og Oscar elsker at få læst op af børnenes yndlingsbøger - om alt fra riddere og prinsesser til Ronaldo. Ellers står børnebibliotekarerne selvfølgelig klar med skræddersyede ideer til gode bøger.

- Læsehundene er lyttende og nærværende, hvilket gør barnet tryg i læsesituationen, fortæller Inge Stentzer.

Hun har sammen med Oscar taget et læseteamkursus gennem Foreningen Læsehunde. Oscar er desuden den første læsehund i Greve og har allerede modtaget opbakning fra det lokale erhvervsliv idet ejendomsmægler Kjeldskov og co. har sponsoreret en pude, så barnet og Oscar kan sidde godt, når der læses.

Hvis du ønsker at se, om det er noget for dit barn, kan du tilmelde dig på kontakt@laesehunde.dk.

arrow Hunden Mo giver børn læseglæde
13. februar 2017 kl. 08:03 Opdateret: kl. 08:47
arrow Sådan hjælper hunden Oscar børn med at læse
18. november 2016 kl. 07:59 Opdateret: kl. 07:46
arrow Hund hjælper børn med at læse
15. juni 2016 kl. 07:58 Opdateret: kl. 10:42