24. marts 2019
Efter at have kontaktet de pårørende tog betjentene en stige for at kigge ind ad vinduerne, og her så de manden ligge livløs.
Efter at have kontaktet de pårørende tog betjentene en stige for at kigge ind ad vinduerne, og her så de manden ligge livløs.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lå livløs på gulvet: Politiet roser vakse naboer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lå livløs på gulvet: Politiet roser vakse naboer
Sydkysten - 14. februar 2019 kl. 12:27
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 75-årig mand fra Solrød kan takke sine naboer for, at han i går blev reddet ud af sit hus på Fredensbovej.

Gennem flere dage havde naboerne ikke set noget til manden, der ikke havde hentet avis, som han plejede.

Der var heller ikke var tændt lys, og han åbnede ikke døren, da naboerne ringede på.

Derfor ringede de onsdag aften ved 18.30-tiden politiet. En patrulje blev sendt til stedet, men heller ikke her blev der åbnet. Derfor blev de pårørende kontaktet.

De havde heller ikke haft kontakt med manden, og betjentene fandt i stedet en stige for at kunne kigge ind ad vinduerne på førstesalen, hvor manden lå på gulvet.

Ifølge kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Charlotte Tornquist, var manden konfus og svag, men han trak vejret, da betjentene kom ind til ham efter at have knust en rude.

En ambulance kørte efterfølgende manden til sygehuset, og efter omstændighederne har han det godt.

Charlotte Tornquist har dog ikke oplysninger om, hvad manden eventuelt har fejlet, for da der ikke er mistanke om, at der er sket noget kriminelt, er manden ikke blevet afhørt.

Til gengæld vil hun gerne rose både naboerne og patruljen:

- De havde gjort, hvad de skulle, da de kontaktede politiet. Derfor skal de roses, siger Charlotte Tornquist med henvisning til, at naboerne selv havde prøvet at komme i kontakt med manden, inden de ringede til politiet.