25. februar 2021
LOF i Greve håber, at der bliver mulighed for udendørstræning i marts.
LOF i Greve håber, at der bliver mulighed for udendørstræning i marts.
Foto: Photographer: Slava Rutkovski
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LOF satser benhårdt på online og outdoor træning i marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LOF satser benhårdt på online og outdoor træning i marts
Sydkysten - 23. februar 2021 kl. 09:52

Alle har spændt ventet på Regeringens udmelding om hvor, hvordan og hvornår samfundet må lukke op igen efter Corona-nedlukningen. Det er lang tid at være lukket ned, og det har haft store menneskelige konsekvenser med inaktivitet, social isolation og Corona-tristhed. Regeringen har bl.a. regnet på, hvad udendørs kulturinstitutioner samt udendørs idrætsfaciliteter vil betyde for smitten. Derfor håber Bodil Sø, der er leder af aftenskolen LOF i Greve, at de får lov til at starte med udendørs aktiviteter.

LOF i Greve har nemlig valgt at satse på, at de kan komme i gang udendørs i marts. Det kræver dog, at både undervisere og deltagere også synes det er en god idé. Bodil Sø har derfor spurgt underviserne i bevægelsesfagene, om de er friske på at lave udendørs træning, fx yoga, fire gange i marts af en times varighed. Og rigtig mange af underviserne har heldigvis sagt ja til det. - Hvis vi mod forventning ikke kan komme i gang, så må vi udskyde det lidt endnu, siger Bodil Sø og uddyber:

- En af de ting, som er blevet meget tydelige for os i denne coronatid er, hvor vigtigt fællesskabet er for vores deltagere, når de går på et af vores hold', siger Bodil Sø, og fortsætter 'derfor krydser vi også fingre for, at vi kan komme i gang igen i marts med udendørs træning og vandrehold.

Hvornår de indendørs aktiviteter får lov at åbne op igen er stadig uvist.

Udover tiltaget med de nye outdoor-kurser, så tilbyder LOF i Greve en masse onlinehold, lige fra kontoryoga, kurser i salg og sociale medier, sprog og efterfødsel-træning m.m. LOF gentager også succesen med online-højskolen 'Kunstruten med Peter Kær', der kører igen fra den 15. marts og seks mandage fra kl. 19-21. Alle de nye tilbud kan ses på lof.dk/roskilde-Greve.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?