24. oktober 2020
Kontrolgruppen i Solrød har på tre år afsløret socialt bedrageri for otte millioner kroner.
Kontrolgruppen i Solrød har på tre år afsløret socialt bedrageri for otte millioner kroner.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kontrolgruppe afslører socialt bedrageri for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontrolgruppe afslører socialt bedrageri for millioner
Sydkysten - 03. maj 2018 kl. 08:44
Af Helle Midskov

På tre år er det lykkedes Solrød Kommunes kontrolgruppe at standse og forebygge socialt bedrageri for otte millioner kroner.

I 2015 intensiverede byrådet i Solrød Kommune indsatsen mod socialt bedrag. Der blev ansat en medarbejder dedikeret til opgaven, og der dannede sig hurtigt et billede af, at det var en god ide. I forbindelse med budget 2017 besluttede byrådet i Solrød at oprette endnu en stilling i kontrolgruppen. Den blev oprettet som en midlertidig stilling på to år, og indstillingen om at gøre den stilling permanent landede mandag aften på byrådets bord, hvor den blev vedtaget. Så kontrolgruppen nu fast består af to medarbejdere. Der er også et stigende krav fra staten om, at kommunerne intensiverer kontrolopgaven og samtidig styrker forebyggelsen.

På de tre år er det lykkedes kontrolgruppen at standse og forebygge socialt bedrageri for ikke færre end otte millioner kroner, hvoraf de 5,9 millioner kroner tilhører kommunekassen, og de 2,2 millioner kroner går til staten. Rapporten viser, at kontrolgruppens indsats i 2017 har afsløret socialt bedrageri for 2.937.850 kroner.

Borgmester er rystet

- Jeg er rystet over, at det er nødvendigt med en kontrolgruppe, siger borgmester Niels Hörup (V) og fortsætter:

- Da vi her i byrådet besluttede den indsats med kontrol, havde vi en drøftelse om, at det var vigtigt, at der lå en opdagelsesrisiko, men det var også vigtigt, at vi ikke udviklede en dyneløfteri-politik. Det har vi heller ikke gjort. Det har haft meget karakter af, hvordan vi kan forebygge det både i forbindelse med ansøgning og senere ved stikprøvekontrol, og der har det altså vist sig, at der er ydelser, som skulle tilbagebetales eller ikke udbetales. Som jeg har fået det oplyst, så har der ikke i 2017 været nogen politianmeldelser. Jeg vil godt slå fast, at alle skal have de ydelser, som de er berettiget til, hverken mere eller mindre, men vi skal sikre, at det sker på et korrekt grundlag. Gør vi ikke det, så er det fællesskabet, der kommer til at betale, og det kan vi ikke på nogen måde være tjent med, understreger borgmesteren.

83 anmeldelser

Kontrolgruppen i Solrød Kommune har i 2017 modtaget 83 anmeldelser om mistanke om socialt bedrageri. Heraf er 52 interne og 31 eksterne fra borgere, andre kommuner, Udbetaling Danmark med flere. 17 af sagerne er ikke færdigbehandlet, og der arbejdes videre med dem med en forventning om en økonomisk effekt.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?